Et symbol er ikke virkeligheden. Symbolet er som menneskeheden, for både symbolerne og menneskeheden befinder sig i to verdener på samme tid – den objektive verden eller sansernes verden, og den subjektive verden af åndelig væren. Men selv om der er denne lighed mellem mennesker og symboler, er den vanskelig at forstå, for ”lige børn leger bedst”.

En af ​​alle myters, symbolers og lignelsers vigtigste funktioner er at tilsløre og beskytte mennesket mod de sandheder, som det endnu ikke er klar til at få afsløret, eller som det ikke er tilstrækkeligt udviklet til at bruge med visdom og kraft. Thomas Stearns Eliot sagde engang: ”Menneskeheden er ikke i stand til at bære ret meget af virkeligheden”. Ud over at tjene som redskaber til fortolkning og afsløring af virkeligheden, har symbolerne en anden hovedfunktion, for symbolik skal også tilsløre, skjule og skabe et mysterium om den del af virkeligheden, der ligger uden for menneskehedens nuværende udviklingsniveau. Djwhal Khul fortæller at:

”Når man taler symbolsk og tænker i symboler,

placerer man noget mellem sig selv og virkeligheden

– noget beskyttende, fortolkende og vigtigt,

men det er alligevel noget, der tilslører og skjuler”.[1]

De gamle egyptere betragtede Isis som vogter af mysterierne. En af gudindens tekster lyder sådan:

”Jeg, Isis, er alt, hvad der har været, alt, hvad der er,

og alt, hvad der skal komme

– intet dødeligt menneske har nogensinde set mig afsløret ”.

Hvis åndelige sandheder skal overleve og være ved hånden, når enkelte mennesker er klar til at følge udviklingsvejen, er det ikke kun de lærde og de indviede, der skal kende de store sandheder. For at beskytte sandheden blandt de uvidende masser, er den præsenteret i form af myter, legender, lignelser, allegorier og fortællinger om guderne, og metoden er blevet anvendt så langt tilbage i tiden, som menneskeheden har optegnelser. Det sikrer, at menneskeheden ikke mangler mulighed for at blive instrueret, og når et menneske er klar til at gå den åndelige vej, er visdommens alfabetet lige ved hånden, og det kan bruges som vejleder og lærer. Desuden medfører metoden med at tilsløre den guddommelige visdom, at der udøves et kontinuerligt pres på menneskehedens fantasi, og sandheden vil aldrig gå tabt.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: The Rays and the Initiations, p. 178

_________________________________