De hvirvlende byggesten
Som sagt er hver ny livsbølge fra Logos en tanmatra – et potentielt element – og den akse, kraftstrømmen følger for at skabe den nye organisering, er tattva.[1] Og det bestemmer størrelsen og formen på atomet, men det, man kan kalde atomets overflade eller ”væg” − de ”hvirvlende byggesten”, som omtales i Lucifer − er ikke en virkelig overflade eller væg. Den er illusorisk, på samme måde som cirklen af den hvirvlende fakkel er en illusion, selv om den så ud som en cirkel. Det var en kendsgerning, som ikke blev bemærket i de tidligere undersøgelser.
”Skallen” er kun tilsyneladende. Det er derfor en kendsgerning, at involutionsprocessen[2] tidligere var ufuldkomment beskrevet, for iagttagelser af de enkelte planer viser, at de forårsages af boblerne, der forlader et eksistensplanet for at danne atomer på det efterfølgende plan.
Når der her er gået i detaljer med emnet, er det dels som svar på spørgsmål, der er stillet af mennesker, som studerer åndsvidenskab, og dels for at minde de studerende om, at alle forskernes iagttagelser kan ændres, korrigeres og underbygges af nye detaljer, for gentagne iagttagelser giver voksende indsigt og stigende kendskab til fænomener på de forskellige eksistensplaner.
Iagttagelserne vil mange forveksle med åbenbaringer, fordi der er tale om udforskning af guddommelige principper og lovmæssigheder, men selv om forskningen foregår med metafysiske evner, befinder den sig inden for det videnskabelige område. Derfor er der ikke tale om åbenbaringer men om iagttagelser.
_________________________________
[1] Tattva repræsenterer bevidstheden, energien eller den åndelige side af en skabning. Tattva er det indre åndelige lys. Tattva er de linjer, der danner et atoms form, grundakserne for atomets vækst og aksernes vinkelforhold.
[2] Involution vil sige bevægelse ind i eller indvikling i stoffet, mens evolution er bevægelse ud af eller udvikling væk fra stoffet.
_________________________________
|