Det første skridt, der er nødvendigt at gennemføre, hvis man vil udvikle den højere clairvoyance, er udvikling af koncentrationsevnen. Koncentration betyder ikke, at man skal stirre koncentreret på et lyspunkt, indtil man er tanketom. Koncentration vil sige, at man har fået etableret så meget kontrol over sit tankesind, at man kan gøre med det, hvad man vil. Koncentration vil sige, at man kan fokusere tankesindet præcist, hvor man ønsker det, og opretholde koncentrationen i så lang tid, som man selv vælger. Det er ikke en let opgave. Det er faktisk en af ​​de absolut vanskeligste og besværlige, man kender, men det kan gøres, for det er blevet gjort − ikke én gang, men hundredvis af gange af mennesker, der havde en vilje, som var stærk og fast. De fleste mennesker aner ikke, hvor meget deres tankesind normalt er ude af kontrol. Prøv engang at stoppe op, mens man går en tur på gaden. Prøv at lægge mærke til, hvad der tænkes på og hvorfor. Prøv at følge tanken tilbage til dens oprindelse. Stort set alle vil blive overrasket over at opdage, hvor mange usammenhængende tanker der er passeret igennem hjernen i de foregående fem minutter. De dukker bare op og forsvinder igen, og de efterlader næsten intet indtryk. Man vil gradvist begynde at forstå, at den slags tanker ikke er tanker, man selv har tænkt, for tankestrømmen er bare løse fragmenter af andre menneskers tanker.

Alt er energi, og derfor er det et faktum, at tanker er energi og kraft, og hver tanke efterlader et større eller mindre indtryk. En stærk tanke om et andet menneske sendes ud og rammer det menneske, der tænkes på, men de fleste tanker er ikke stærke eller særligt målrettede. I stedet spredes de i alle retninger, og de former, tankerne skaber, er svage og flygtige. Mens tankeformerne eksisterer, er de i stand til at trænge ind i ethvert tankesind, der viser sig på deres vej, og mens man går, trækker man på den måde et spor af svage tankeformer bag sig. Det næste menneske, der passerer tankesporet, åbner bevidstheden for de værdiløse tankefragmenter, og de glider ind i tankesindet, hvis det ikke i forvejen er beskæftiget med noget bestemt tankestof. I de fleste tilfælde glider de bare ind og ud igen, og de gør kun et ubetydelige indtryk på hjernen. Men nogle gange opfanges en tanke, der er interessant eller behagelig, og den fastholdes og bearbejdes i tankesindet, og derefter sendes den noget styrket ud igen, fordi tankeformen har fået tilført en smule tankekraft. Et øjeblik er tanken blevet gjort til en personlig tanke, som er blevet farvet af personligheden. Hver gang man træder ind i et rum, træder man ind i en flok tanker − gode, dårlige eller ligegyldige. De fleste tanker danner bare en kedelig, formålsløst tåge, der næsten ikke er værd at kalde tanker.