Mysteriet

Hvad er ”mysteriet”? Har du søgt det i dit indre?

Stil dig foran et spejl, og afslør – hvis du kan – mysteriet om dit spejlbillede. Hvem er det, der ser på dig? Er det dig selv? Dig selv der ser på dig selv? Nej – det er en refleksion. Og en refleksion er et resultat af lys og skygge på noget, som reflekterer det lys, der er projiceret på det – eller rettere som projicerer sig selv ved at standse lyset.

Og hvad er du selv? Lys? Skygge? Eller en genstand? Af hvilket lys er du en skygge? Af hvilken kraft er du en form? Af hvad er du en projektion?

Iagttag din refleksion og din krops kontur, som tilsyneladende afgrænser dit liv. Denne – din krop – er den genstand, som du vil gøre alt for. For den anvender du din vilje i det daglige liv. For den arbejder du. For den elsker du. For den frygter du − og du kæmper for at opretholde dens fysiske liv, at tilfredsstille dens sanser, smag og appetit.

Se på den! Har den nogen sinde fortalt dig, hvem du er? Og hvad den vil give dig til gengæld for al dit besvær?

Spørg den! Prøv at fravriste den hemmeligheden bag disse øjne, som udtrykker så lidt om sjælens kampe, som er dine kampe. Afdæk meningen med disse hemmeligheder, hvis du kan.

"Hvem er du min krop, som har en så lille verden til sin rådighed hele livet? Hvorfra kommer din form? Kære form? Svar mig! Du er mig − du må kende mig! Og mig – hvem er jeg? Mig selv eller dig? Det er håbløst! Hvis du lukker mine øjne, kan jeg se dig inde i mit indre, men du – refleksionen – kan ikke være opmærksom på mig. Så her er et "mig selv", som ved, samt en refleksion?"

Materielt og immaterielt

Lyt nu! Noget bevæger sig i dit bryst. Dets impulser styrer din blodstrøm, som strømmer tilbage og sendes ud uophørligt og uden pauser – og det har banket i dit bryst, siden det blev skabt – men det har banket uden din viden og kundskab. Det har slået hvert eneste sekund af din eksistens, men hvad ved du om det? Prøv at stoppe det! Det kan du ikke. Din vilje kender intet til det. Kun dine emotioner kan få det til at slå hurtigere.

Hvad!? En immateriel impuls, der påvirker et fysisk objekt? Lad intellektet forsøge at forklare det!

Ukontrolleret af dig slår dit hjerte rytmen i dit liv, og hvad enten det er hurtigt eller langsomt − hvad kan du gøre ved det? Det er din livsrytme, din rytme, din egen. Alle har deres.

Hvilken kosmisk rytme har reguleret dit pendul? Ved du det ikke – højt intelligente menneske? Hvem forpligtede dig til at blive et stykke legetøj i dette mysterium?

Men måske kan du så forklare, hvordan din føde transformeres og forenes med din egen substans? Eller hvordan stoffet som kemisk transformeret af din fordøjelse til sidst kan transmuteres ind i levende personificeret substans, som reelt er levendegjort af den samme energi som din krop?

Det er nytteløst at svare med kemiske udredninger, for naturvidenskaben må give op her. I den ultimative analyse kan den kun konstatere, at trans­mutation forekommer, uden at kunne forklare den sidste fase af den. Den kan heller ikke forklare, hvordan den tilførte mængde af nærende stof, som kroppen ikke eliminerer, er tilstrækkelig til at opretholde den. I et barn er det endnu mere slående, for misforholdet er så stort, at barnets vækst be­viseligt ikke kan forklares, udover at der må forekomme tilførsel af en ydre men immateriel substans, som stimulerer mangfoldiggørelsen af celler og blodlegemer.

Denne vækst er et virkeligt mysterium, for de biologiske forklaringer er utilstrækkelige.

Men hvad er et mysterium?