Et forsøg på en definition
Man kan sige, at et mysterium er manifestationen af fundamentale lovmæssigheder, som ikke kan gennemskues ved hjælp af menneskets sensoriske eller rationelle evner. Men denne definition savner følelsen af mysteriets hellighed. For at forstå, at der findes mysterier i ordets hellige betydning, må man acceptere, at mennesket lever i tilsynekomstens verden, og at denne verden – som er et spejlbillede – er en spejlvendt refleksion af virkeligheden.
Spejlbilledet tilhører formens verden, hvori man bevæger kroppene, tankerne og sanserne. Virkeligheden er en verden, hvor ånden bevæger sig, og denne verden lever mennesket også i uden at erkende det.
Malerkunsten, som den opfattes i Kina, begynder med dette aksiom:
"Livets bevægelse skabes af åndens forandringer.
Hvis dette princip ikke har været dit fra fødslen,
er der ikke håb om, at du kan lære det."
Det kan lyde hårdt, men ikke hårdere, end når Paulus gentagende gange siger, at Kristus blev ofret for at bære de manges synder[1].
Eller i Markus 10,45:
"Menneskesønnen er ikke kommet
for at lade sig tjene, men for selv at tjene
og give sit liv som løsesum for mange."
Og videre i Markus 14,24:
"Dette er mit blod, pagtsblodet,
som udgydes for mange."
Og Kristus siger:
"Jeg beder for dem, jeg beder ikke for verden"
i Johannes 17,9
Og igen:
"Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod − men den der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter."
Mattæus 13,11-13
Enkelhed i hjerte og sind
I et klarere og mere nutidigt sprog kan man sige: Hvis mysteriet alene kan opfattes af de udvalgte ("åndens forandringer skaber livets bevægelse"), hvordan kan man så forvente at blive forstået af masserne, og navnlig af mennesker, som er for intelligente til at acceptere en hvilken som helst erkendelse, med mindre den kommer fra deres fysiske sanser og deres logiske sans?
Kan man dermed konkludere, at erkendelsen af årsagernes verden er lukket for menneskeheden for evigt? Ifølge almindelig menneskelig forståelse er den lukket. Indviede har vist sig på Jorden for klart at give udtryk for, hvad det vil sige at være overmenneskelig (mester). Og uanset hvad man kalder årsagernes verden, "Tao" eller "Himlens kongerige", er det grundlæggende budskab altid det samme:
Enkelhed i hjerte og sind!
_________________________________
[1] Hebræerne 9,28
_________________________________
|
