Åndelig spænding
Åndelig spænding er helt anderledes end fysiske og emotionelle spændinger. De er faktisk hinandens modsætninger. Personlige spændinger står i vejen for at opnå åndelige spændinger, som bedst kan opnås og fastholdes i en afslappet fysisk tilstand med ro på det følelsesmæssige og mentale område.
Spændinger skal efterfølges af stilhed − af "levende stilhed". Det er en nødvendig forudsætning for at kunne modtage åbenbaring. Åbenbaring kommer for det meste fra sjælen, men kan også komme fra andre kilder, som eksempelvis en ashram eller en mester. Den tibetanske mester har beskrevet en øvelse om at lytte i stilhed i mesterens nærværelse i Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 604-607.
Stilhed i grupper
Grupper kan praktisere stilhed på en effektiv måde. Selv to mennesker, der mødes, kan kommunikere i tavshed. Der findes en interessant historie om den franske kong Louis, der gik forklædt som pilgrim ud for at møde en franciskanermunk:
"De knælede og omfavnede hinanden
med stor ærbødighed
og med mange tegn på hengivenhed.
Ingen af dem sagde et ord
og efter et stykke tid gik de hver til sit i tavshed".
Da man bebrejdede munken dette, sagde han:
"Aldrig før havde vi omfavnet hinanden sådan …
vi så ind i hinandens hjerte og vidste langt bedre,
hvad vi havde at sige, end hvis vi havde brugt ord
til at forklare, hvad vi havde erfaret i vores sjæle.
Menneskets sprog er så mangelfuldt
i relation til Guds mysterier, at ord snarere
ville have været en forhindring end en styrkelse".
Tibetanerens korte instruktioner om at praktisere stilhed lyder:
"Træk din udadrettede bevidsthed tilbage
fra det ydre område og ind til det sted i hovedet,
hvor stilheden findes,
og hvor det gyldne og det blå mødes,
blandes og forenes.
Stræb så efter at føle den rene stilhed" – og − "…
visualisér derefter en kraftig gyldengul farve
og tænk over den sande betydning,
værdi og belønning af stilhed".
Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye tidsalder, I, s. 468
|