"Der er flere vigtige grunde til, at emnet om viljen passer til højdepunktet for årets åndelige cyklus. I et langsigtet perspektiv er det desuden nødvendigt. Viljen har en særlig relation til Wesak-ceremonien, til loven om gruppebestræbelse, til Den Nye Tidsalder og specielt til den nye verdensreligion.

Set i et bredere perspektiv vil viljen være den vigtigste egenskab og det specifikke mål for menneskehedens åndelige udvikling i fremtiden, og udviklingen vil kulminere i den syvende race. På solart niveau bliver viljen nøgleordet for det næste solsystem (det tredje), og som forberedelse har Planetlogos en speciel funktion.

Ser man på den aktuelle mulighed for tjenestearbejde, så er der en særlig indstrømning af viljesenergi i måneden med Tyrens tegn. Planeten Vulkan, der er tegnets esoteriske hersker, står for energien. Energien overfører et specielt aspekt af viljen – udholdenhed. I denne periode er der en særlig mulighed for at skabe harmoni med Wesak-energien for disciple og tjenestearbejdere.

Netop ved Wesak-ceremonien er der en særlig kraftig indstrømning af viljesenergi. Kilden er Shamballa, og energien overføres af Buddha til Hierarkiet og til alle, der er inden for Hierarkiets energifelt. Energien kaldes '… den vigtige, dynamiske, oplyste og engagerede vilje', der strømmer fra Shamballa til den nye verdenstjenergruppe."

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 251-252

"… når man vil bruge loven om gruppebestræbelse for at stræbe opad, for at komme på bølgelængde og for at blive i stand til at rumme den kraftige energi, skal man bruge sin individuelle vilje og gruppens vilje fuldt ud. I koordineringen og i 'præsentationen af ensartetheden' ligger nøglen til succes.

Den Nye Tidsalder gør det muligt at manifestere en ny og ukendt side af viljen, for indflydelsen fra Vandbærer-tegnet overfører den livgivende viljesenergi. … Vandbærer-tegnets påvirkning af Hierarkiet … har til formål at overføre Shamballa-energi, der dybest set er selve livsenergien, der integreres af viljen".

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 242