"Det, der betyder noget for Hierarkiet, efterhånden som ashramerne fungerer, er en subjektiv skabelse af gruppesamspil og -relationer, der er så kraftige, at kimen til en fremspirende verdensenhed kan ses … Grupperne har evnen til at arbejde som en enhed. Deres idealer er ét. Personlighederne er forenet i en målrettet aktivitet. Deres rytme er én, og enheden er så stabil, at intet i gruppen kan skabe de almindelige symptomer som separatisme, personlig isolation og egoistisk målsætning."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 41

"… disciplen skal forstå, at det er en forenet gruppetænkning, et forenet gruppeønske og en forenet gruppeaktivitet, der er forudsætningen for gruppens udtryk. Det er gruppens samtidighed og syntese, der er skabt af summen af identiske tanker, ønsker og planer."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 210

"… Mesteren for en ashram arbejder via en fokuseret bevidst tænkning fra en gruppe af disciple. Det er ikke så meget gruppens aktive ydre tjenestearbejde, der har den største betydning (selvom den naturligvis har et vigtigt formål). Det er den forenede, integrerede gruppes tænkning, der skal være så kraftig, at den kan skabe ændringer i menneskehedens bevidsthed."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 553