Problemet med udhugningen
Man har heller ikke en logisk forklaring på, hvordan de gamle egyptere var i stand til at udhugge og polere stenene, for det hårdeste metal, man dengang kendte og brugte, var kobber. Kobber er som bekendt et ret blødt metal. For at imødegå dette problem siger forskerne, at de gamle egyptere var i stand til at hærde kobberet − men eksperter ryster på hovedet og siger, at selv hærdet kobber er uanvendeligt til udhugning og formning af hård granit. Man har ganske enkelt ikke en logisk forklaring på den utrolige præcision, granitblokkene beviseligt er udhugget med. Stenene er ikke engang fremstillet i serieproduktion, for de er tydeligvis tilhugget enkeltvis og tilpasset med ufattelig nøjagtighed. Præcisionen er så stor, at man næsten ikke kan se sammenføjningerne mellem stenblokkene. I nutiden er man ikke i stand til at efterligne denne præcision, selvom man benytter moderne teknologi.
Billedet viser, at der ikke kan komme et barberblad ind i sammenføjningerne.
|