Forståelsen af levitationens betydning må ikke gå tabt i en materialisering af dens faktiske indhold. Levitation − evnen til at gå på vandet og evnen til at modstå Jordens tyngdekraft − er reelt dens laveste og mindst vigtige betydning. Levitation er frihed på flere niveauer, oplyser mesteren Djwhal Khul, og han illustrerer det med disse udtalelser:

Befrielse fra vand er et symbolsk udtryk for, at den astrale natur er under kontrol, og at illusioner ikke længere kan fastholde den frigjorte sjæl. Solar plexus energierne er ikke længere dominerende.

Befrielse for det fysiske liv. Ingen har refereret smukkere til denne vej, end Kristus i sin lignelse om sædemanden, hvor noget af sæden faldt blandt tidsler. Tidslerne er det fysiske livs sorger og vanskeligheder, der igennem lang tid kvæler det åndelige liv og skjuler det sande menneske. I en af de gamle bøger finder man disse ord:

"Lad søgeren efter sandhed undgå drukning og nå op på flodbredden. Lad den søgende vende sig mod Nordstjernen og stå på fast grund, med sit ansigt rettet mod lyset. Lad derefter stjernen lede."

Befrielse for mudderet refererer til den blanding af begær og lavere tænkeevne (kama-manas), som er årsag til menneskehedens specielle problem. Det er også en symbolsk måde at referere til den store illusion på, som igennem så lang tid fører pilgrimmen på afveje. Når det søgende menneske har fundet lyset (Shekinah)[1] fra det hellige i sig selv og kan vandre i lyset, da spredes illusionen. Det har værdi for den studerende at spore analogien mellem de tre dele af Salomons tempel (og de egyptiske templer) og de tilsvarende dele af "Helligåndens tempel" − den menneskelige form. Forgården svarer til de energier og tilhørende organer, som findes under mellemgulvet. Det hellige sted er centrene og organerne i den øverste del af legemet fra halsen til mellemgulvet. Det helligste af det hellige er hovedet, hvor Guds trone og den overskyggende kærlighed, befinder sig.

Når disse tre aspekter af frihed er opnået, og mennesket ikke længere domineres af vand, mudder eller livet på det fysiske plan, opnår det "evnen til opstigning", og det kan af egen vilje stige op i Himlen. Efter at have gennemgået de fire kriser eller prøver fra fødsel til korsfæstelse kan Kristus eller det åndelige menneske stå oppe på himmelfartens bjerg. På denne måde bliver det opadgående liv den styrende faktor, og det nedadgående liv dominerer ikke længere.

_________________________________

[1] Shekinah betyder at "bo", "dvæle" eller "ophold". Hos jøderne relateres Shekinah til Guds nærvær. Shekinah var til stede i Jerusalems tempel uden at være bundet til stedet.

_________________________________