Blokkene af relativ blød og let kalksandsten er udhugget i Mokattambjerget ved Cairo. Det er ikke disse sten, der giver problemer. Det gør granitblokkene derimod, for de er udhugget i Aswan ca. 1.000 km fra byggepladsen. De største sten i Khufu-pyramidens konstruktion vejer 220 tons. De er store og tunge, men de repræsenterer ikke egypternes største stenhuggerpræstationer. Den største færdige granitobelisk, som Sesostris I lod rejse i pyramideområdet, og som nu står på Peterspladsen i Rom, vejer 455 tons. Den største (den ufuldendte obelisk i stenbruddet i Aswan) vejer ca. 1.100-1.300 tons. Hvordan var de gamle egyptere i stand til at udhugge de ekstremt tunge stensøjler? Og hvordan kunne de løfte, transportere og håndtere dem?

Den ufuldendte obelisk i stenbruddet ved Aswan beviser, at de gamle egyptere skar stensøjlen fri ved at skære ned i klippen udenom blokken. Til sidst stod man med en gigantisk blok, som var skåret fri på tre af de fire sider. Hvordan ville man frigøre stenblokken og løfte den 1.100-1.300 tons tunge stensøjle op af hullet, når den var skåret fri? I nutiden kræves der gigantiske kraner, når der skal foretages så voldsomt tunge løft. Hvad brugte egypterne for flere tusinde år siden?

Egyptologerne påstår, at transport og opførelse af pyramiderne er sket ved hjælp af kraften fra mennesker i titusindtal. Men pyramiderne kan umuligt være bygget ved hjælp af muskelkraft, for beregninger viser, at der er en grænse for, hvor mange menneskers kræfter man kan forene i et samlet træk i et reb, og stenenes størrelse og tyngde overstiger klart dette træk. Her skal det bemærkes, at hver eneste sten i den opadgående gang, der fører op til kongekammeret − det såkaldte "store galleri" − inde i midten af Khufus pyramide, vejer mere end 100 biler.