1. indvielse
Isis og Horus-barnet – Maria og Jesus-barnet
1. indvielse
Den første af de egyptiske indvielser kaldte man "Horus-barnets fødsel", og i kristendommen svarer det til Jesus-barnets fødsel i Betlehem. Horus blev født af Isis, og Isis var jomfru − ligesom Maria. I begge tilfælde skal det naturligvis forstås symbolsk. Horus og Jesus var begge sønner af en usynlig gud, og de blev begge betegnet som frelsere. Ved begge fødsler viste en lysende stjerne sig på himlen, og gudinder (eller kristendommens engle) hyldede den nyfødte gudesøn med sang.
I Dødebogen kan man læse, at indvielser handlede om solguden (sjælen, den universelle Horus eller Kristus), der fødes i menneskets hjerte. Symbolikken henviser til den spirende sjælsbevidsthed, der vækkes i neofytten, og det er denne mystiske indre fødsel, der er temaet i 1. indvielse, og ikke fødslen af et fysisk barn, sådan som det i nutiden er misforstået i kristendommen.
Den dobbelte Horus
Hvis neofytterne ikke allerede inden indvielsen havde bestået de fire elementers prøver − hvilket de fleste havde − måtte de gennemgå jord-, vand-, luft- og ildprøverne på dette trin. De skulle med overbevisende sikkerhed vise, at ingen af de fire elementer på nogen måde kunne ryste dem i deres astrallegemer. Formålet var, at de skulle kunne deltage i tjenestearbejdet på astralplanet som såkaldte "usynlige hjælpere". De indviede skulle udvikle sig til øvede og kvalificerede medarbejdere både for menneskeheden i den fysiske verden og i de indre verdener. Neofytten på dette niveau kaldte man "den dobbelte Horus". Dermed mente man det menneske, der lever med "hovedet i himlen og benene på jorden".
|