Definition af tjenestearbejde
Tjenestearbejde er derfor ikke noget, man nødvendigvis behøver at opsøge eller at finde for at få et passende tjenestearbejde.
“Tjeneste er lig med det omfang, man har gjort sig fri i det indre, og det er det, der åbner mulighed for at udstråle kærlighed i alle retninger”.
Tibetaneren siger, at:
“− sandt tjenestearbejde er en spontan udstrømning fra et kærligt hjerte og et intelligent tankesind”.
Tjenestearbejde kræver et hjerte og en tænkeevne, der betingelsesløst arbejder med al den energi, der via sjælen strømmer til den engagerede og dedikerede personlighed. Det er helt nødvendigt, at den sande verdenstjeners personlighed er som et tomt kar, der venter på at blive fyldt op af den indstrømmende sjælsenergi − som var det et tempel, dedikeret til Gud. Personligheden kræver intet til sig selv, for den arbejder i selvforglemmelse. Tjenestearbejde er altid uselvisk.
En kraftig drift
Når man føler behov for at tjene, så stopper man ikke op for at analysere eller vurdere, hvor meget man kan give, eller hvilken pris man selv må betale. Når man arbejder og lever som sjæl, så er tjenestearbejdet en kraftig indre drift. Impulsen til at tjene kommer som en instinktiv og automatisk respons på en situation, som man ved, man har ressourcer til at magte, fordi sjælens ressourcer er ubegrænsede. Man kan finde tjenesteområder overalt og på ethvert bevidsthedsniveau, og det specielle område for det enkelte menneske er netop det sted, hvor det befinder sig, uanset hvor det er. Man er ikke i tvivl om, hvilket tjenestearbejde, der er det rigtige, og dér bliver man. Man løber ikke forvirret rundt og udfører opgaver her og der. Man giver heller ikke op, men fortsætter målrettet og lader “den nødvendige indstrømning af åndelig kraft” strømme, så man er i stand til at observere, hvor de reelle behov findes.
Hvis tjenestearbejdet er en livsopgave, er det nødvendigt at blive i stand til at arbejde bevidst med menneskets tre aspekter: Ånd, sjæl og personlighed. For de flestes vedkommende er det noget, der skal læres. Man skal lære at forene ånd og stof via personligheden. Når man koncentrerer sig på det højere selv – sjælen − skal man også sørge for, at denne indre vertikale fokusering bliver afbalanceret med en tilsvarende ydre horisontal indsats. Et tjenestearbejde kræver, at det indre lys fra sjælen bliver i stand til at skinne gennem personlighedens legemer. Man skal “opbygge et oplyst hus og være i det”.
Kristus sagde:
“Sådan skal jeres lys skinne for menneskeheden …”[1]
Kristus er et mesterligt eksempel på en verdensfrelser. Og det ligearmede kors er et symbol på den tjenende. Korsets arme mødes på midten i hjertet, der er kilden til alle energier og dermed kilden til korsets styrke. Derved bliver korset et symbol på forening, og som verdenstjenere arbejder man ud fra den opfattelse, at man som en “bevidsthedsenhed” er blevet opfordret til at “forsvare lyset”.
_________________________________
[1] Matt. 5.16
_________________________________
|
