Træ har altid været en mangelvare i Nildalen, og derfor er det udelukket, at arbejderne skulle have brugt træ som rullestokke eller som byggemateriale til stilladser, selvom man ofte ser det i egyptologiske bøger. Man har beregnet, at en rampe i forhold til pyramidens højde måtte være ikke mindre end 3,3 km. lang, og dens volumen måtte være syv gange større end selve pyramiden. Hver gang et trin blev føjet til pyramidens højde, måtte rampen justeres. Store stenblokke over et par tons udelukker brugen af hampereb, og taljer fra den tid har man aldrig fundet. Egyptologerne har med sikkerhed fastslået, at slaveri ikke eksisterede i Egypten dengang pyramiderne blev bygget. Så hvor kom arbejdskraften fra?

Ingen forfatter eller tegner fra 2500-tallet f.Kr. har givet udtryk for, at de har set Khufu-pyramiden blive bygget. Ingen farao har nogensinde påstået at have bygget Khufu-pyramiden. Der har aldrig været nogen indikationer på, at Khufu-pyramiden nogensinde har været brugt som gravkammer. Det såkaldte "kongekammer" er et rektangulært bart rum med undtagelse af granitsarkofagen på 2 x 1 x 1 meter. Sarkofagen er uden låg, og man ved med sikkerhed, at gravrøvere ikke kan have været i kongekammeret før den arabiske kalif Abdullah Al Mamoun banede sig vej derind i år 820 e.Kr. Dengang stod sarkofagen lige så "skuffende" tom som nu.

Den teknik, der blev benyttet under opførelsen af Khufu-pyramiden, overgår alle senere forsøg på at gentage succesen. Ingen senere pyramider kommer i nærheden af denne præstation. Det er ellers kutyme, at man med tiden bygger stadig større og mere komplicerede og avancerede bygningsværker. Her skete det modsatte. Khufu-pyramiden er et totalt anonymt bygningsværk, der er helt fri for al overflødig udsmykning. Eftersom det er et af verdens syv underværker, vil det være særdeles gådefuldt, hvis det blot var et primitivt menneske, der stod bag.