Hvad er konklusionen? Hvis kunst er et studie af naturens former og kvaliteter, og hvis disse former og kvaliteter er udtryk for guddommelig tænkning, må kunstneren være et menneske, der opfatter lidt mere af denne guddommelige tanke og hensigt end mindre sensitive mennesker.

Til tider har store kunstnere berettet om specielle former for inspiration. Mozart er et godt eksempel, fordi det let kan verificeres. Om sine kompositioner siger han, at han kom i en speciel tilstand, som han hverken kunne forstå eller forklare, men det var en tilstand, der ikke var hans normale bevidsthed. I denne tilstand hørte han et fuldt musikstykke igennem på én gang, og da han vendte tilbage til sin normale dagsbevidsthed, nedskrev han musikstykket som noder. Det hele var der i ét eneste bevidsthedsindtryk. Denne form for bevidsthedsindtryk beskrives af mennesker, der har haft en nær-død-oplevelse, for de oplever hele deres liv i ét samlet bevidsthedsindtryk, men når de efterfølgende skal beskrive det, må de splitte oplevelsen op i kronologisk orden.

Noget tilsvarende ser man i et maleri. På et maleri ser man på én gang de farver, som maleren har malet og komponeret én efter én. Og Mozart hørte en sonate som ét enkelt indtryk. Da han vendte tilbage til den fysiske bevidsthedstilstand, nedskrev han det hele node for node, ligesom kunstneren maler sit billede farve for farve − penselstrøg for penselstrøg.

Det er en overordentlig vigtig information, når man forsøger at besvare spørgsmålet: ”Hvad er en kunstner?” Hos ægte kunstnere må man holde øje med en syns- og høreevne, som almindelige mennesker ikke er i besiddelse af, med mindre man selv har udviklet disse evner ved hjælp af særlige teknikker som for eksempel yoga og meditation.

Man begynder at forstå, at nye og enestående muligheder vil åbne sig for kunsten i fremtiden. Ægte abstrakt kunst er sandsynligvis et fortvivlet forsøg på at åbne sig for nye former for kunst. Måske er det en kamp for at bringe ting ind i det, der kaldes det 3-dimensionale rum − den fysiske bevidsthed.

Oplevelsen af 4- og 5-dimensionale former og tilstande vil for mange virke groteske, og disse indtryk er derfor vanskelige at overføre og fastholde i den 3-dimensionale hjerne, for så endelig at overføre dem til det 2-dimensionale lærred. Det skulle være indlysende, at der her tales om ægte kunstnere, som ser en anden virkelighed hinsides den fysiske, og som forsøger at fastholde den i bevidstheden og i kunsten, og ikke som nutidens amatører, der er blinde for disse verdener og derfor ikke forsøger at præsentere denne del af virkeligheden for menneskeheden. Hvis det i det hele taget er i denne retning, den moderne kunst bevæger sig, er det af største interesse.