Ydre mål - Indre processer
Årsagen er indlysende. Hvis man gør noget for at opnå en belønning, bliver aktiviteten styret af ydre mål − og det er uforenelig med en indre kreativ proces. Det betyder ikke, at regler og afstukne rammer er uforenelige med kreativitet. Nej − skaberevnen må nødvendigvis fungere inden for en given form. Nogle af Bachs største værker er skabt inden for kontrapunktmusikkens grænser. Cézannes kunst var rettet mod en afdækning af nye kompositionsformer − men inden for de rammer, impressionisterne tidligere havde afstukket.
Men når kreativiteten underlægges ydre mål, begynder den at degenerere og visne. Den bliver mekanisk og repeterende … eller søger mekanisk forandring for sin egen skyld. Det intense engagement, den vibrerende spænding er væk. En endnu større belønning − eller straf − må til for at holde kreativiteten i gang. Ydre målsætninger skaber en fastlåst struktur i bevidstheden og blokerer bevægelse og lydhørhed, der er nødvendig for den kreative handling.
Hvis den kreative energi flyttes fra den indre kreative proces til den ydre belønning, bliver resultatet ikke alene fravær af kreativitet men destruktivt. Der indføres noget grundlæggende falsk i bevidstheden.
Når man spørger folk, om de er kreative, svarer mange … ”jeg kan ikke slå en streg” − ”jeg har ikke en tone i livet” − ”jeg er for genert til at holde taler” … osv. Derfor tages der nu udgangspunkt i en kreativ disciplin, som alle har lært, og som alle bruger − mere eller mindre.
Alle har lært at skrive. Alle kan skrive. Det er nu hensigten at følge udviklingen fra de tidlige barneår og se, hvad der skete med den medfødte kreativitet i forhold til evnen til skriftlig kommunikation.
At der som regel er stor forskel på, hvordan unge og ældre kommunikerer, er ingen vel i tvivl om. Noget er der sket undervejs. Det kaldes generationskløften. Og den kommer bl.a. til udtryk i en ”sprogkløft”, som skaber misforståelser. Det kan udtrykkes med denne samtale:
Far:
”Har du egentlig tænkt på, min dreng,
at der er to ord, du bruger i tide og utide?
Det ene er skidegodt og det andet er røvkedeligt."
Søn:
"Nej far. Hvad er det for to ord?”
|