Der er heller ikke grund til at vise formuleringer fra det offentlige. I det offentlige skriver man så utroligt formelt og så indviklet, at borgerne som regel har vanskeligt ved at forstå, hvad der overhovedet står i skrivelsen. Den tænkemåde, der kommer til udtryk i skrivemåden, kan illustreres med dette eksempel: En offentligt ansat ville aldrig udtrykke sig sådan:

”Man bør ikke kaste med sten,

når man selv bor i et glashus”.

Formuleringen ville snarere blive cirka sådan:

”Individer,

der bebor transparente domiciler,

bør ikke kaste med fragmenter

af geologisk oprindelse”.

Eksemplet er naturligvis konstrueret, men det illustrerer den bagvedliggende holdning. Der skal skabes afstand til borgerne, som skal føle sig uvidende og underdanige. Det samme praktiserede Kirken i Middelalderen, hvor præsterne prædikede på latin, og menigheden forstod lidt eller intet. Det skabte afstand og underdanighed. Det samme gør myndighederne i dag ved at skrive i indviklede juridiske termer. Undskyldningen er ofte, at offentlige skrivelser skal være juridisk korrekte, men hvorfor ikke skrive et forståeligt brev og vedlægge eller henvise til de aktuelle paragraffer? Der er ingen fornuft i at udsende en meddelelse, som ingen fatter. Og offentligt ansatte gør ikke oprør mod skrivemåden. Det kunne jo påvirke karrieren. Den iboende kreativitet dræbes derfor på grund af angst. Man søger sikkerhed og gør derfor det, alle de andre gør. Man følger den slagne vej …

− og den slagne vej er for de slagne!