Forretningsbreve har deres eget sprog. Det er upersonligt og formelt. Unge mennesker på vej ud i erhvervslivet er ikke altid klar over det, så de kunne jo have en tilbøjelighed til at skrive levende, spændende og uformelt. Men det skal virksomhederne nok få pillet af dem. I stedet for at fremme den levende og uformelle stil, der kunne give kunder og leverandører det indtryk, at man faktisk var glade for dem, så tvinges de unges skrivetalent ind i formelle rammer – og hvis man går ud over grænserne, vil det medføre påtale … ”Sådan skriver vi ikke her i firmaet.” Eller … ”Sådan skriver man ikke forretningsbreve.” Hvem ”man” er, som åbenbart har skabt disse regler, tales der aldrig om. Regler er altid rammer, som man selv har skabt, og derfor kan man altid selv udvide eller nedbryde disse rammer, som man har spærret sig selv inde i. Det er ikke nødvendigt at give et eksempel på et almindeligt forretningsbrev. Hvem har ikke set sådan et?