Tilfældet Charles Lindbergh

I spørgsmålet om ud-af-kroppen oplevelser er der utallige rapporter, men beretningen om Charles Lindbergh er i særklasse:

I sin selvbiografi, som udkom kort før Charles Lindbergh døde, skriver han, at han før flyvningen over Atlanten ikke troede på Gud. Hans "gud" var naturvidenskabens verden.

Natten før han skulle flyve, sov han næsten ikke. Derfor var han dødtræt, da han satte sig op i maskinen The Spirit of Saint Louis. Turen skulle vare 34 timer, men allerede efter få timer blev han så træt, at han faldt i søvn – til sin store overraskelse oplevede han det, der i nutiden kaldes en ud-af-kroppen oplevelse. Han så sin sovende krop sidde ved styrepinden. Men hans overraskelse blev endnu større, da han så, at maskinen var fyldt med mennesker, som han genkendte som sine gamle afdøde venner og flyvekammerater − og det var dem, der styrede maskinen. Det skete flere gange undervejs. Da han landede stod der flere tusinde mennesker for at tage imod den første atlanterhavsflyver, og på det tidspunkt var han frisk og udsovet!

Alt dette fortalte han ikke noget om før i sin selvbiografi, men denne oplevelse gjorde, at han nu vidste, at når man er død, så er man ikke død – for uden deres hjælp var han styrtet i havet. Derefter troede han på reinkarnation.