Mennesket er dybest set en "åndelig gnist", der er udsprunget fra Logos, og i åndsvidenskaben anvendes betegnelsen Logos i betydningen "en guddom". Logos er derfor menneskets guddommelige ophav.

"Inderst" eller "øverst" findes ånden, livet eller monaden. Ordet "monade" betyder "den ene". Monaden rummer den "genetiske kode" til Logos eller at den er et miniaturebillede af Logos. Det medfører, at monaden på forhånd er udrustet med potentielle egenskaber, der gør det muligt at udvikle sig til et væsen med samme udviklingsgrad som sit ophav. Mennesket er derfor − som det siges i Bibelen − helt konkret "skabt i Guds billede".

Som lignelsen om den fortabte søn fortæller, er det monadens opgave, at begive sig ud på en lang pilgrimsrejse, der tager milliarder af år. I evolutionens løb vil det føre mennesket gennem alle naturrigerne − herunder menneskeriget − og tilbage til "Faderhjemmet", og ved hjemkomsten vil det være udrustet med al den viden og erfaring, der gør det muligt at fungere som et mægtigt planetarisk væsen.

Det næste aspekt er sjælen, som den kaldes med et bibelsk udtryk. Sjælen befinder sig på det højere mentalplan og er brændpunktet for monadens åndelige energier, som den nedtrapper eller nedtransformerer, så de bliver tilgængelige for det inkarnerede menneske.

På det nuværende udviklingstrin er mennesket ikke i stand til at få kontakt med selve monaden, og derfor fungerer sjælen som monadens repræsentant. Sjælen er derfor den inderste åndelige instans, som mennesket foreløbig kan stræbe efter at nå. En af sjælens mange opgaver er at fungere som en "databank", der opsamler essensen af de mange inkarnationer i de tre lavere verdener og omdanner dem til egenskaber. Sjælen er på en måde menneskets indre "mester", der udvikler sig ved at inkarnere i de tre lavere verdener, og derfor er det menneskets foreløbige evolutionsmål at få bevidst sjælskontakt via den fysiske hjerne.

Det er sjælen, der sender personligheden i inkarnation, fordi sjælen har det fulde overblik over alle tidligere inkarnationer, og den ved nøjagtig, hvor og hvordan næste inkarnation vil give det maksimale udbytte af inkarnationen – herunder den karmiske situation og dermed hvilke mennesker, den skal vælge at inkarnere sammen med hvor og hvordan.