Mentalplanet - Devachan

Når sjælen har frigjort sig fra disse lavere stofformer går den videre til mentalplanet, som i åndsvidenskaben kaldes ”Devachan”. Det svarer til den kristne Himmel, hvor sjælen opholder sig i en periode, der tidsmæssigt står i forhold til hvor rigt eller hvor fattigt forrådet af mentale billeder er. De mentale billeder skal desuden være tilstrækkeligt høje eller rene for at kunne føres med op i denne høje region. Her vil sjælen genfinde enhver af sine ophøjede målsætninger, enhver humanistisk og uselvisk tanke − hvor flygtig den end har været. Og her fordyber sjælen sig i disse billeder, den bearbejder dem, og af dette materiale dannes de kommende livs evner og kræfter.

Livet på mentalplanet er en tid, der er helliget integration af de erfaringer, der er samlet i det fysiske liv. De skal nu indarbejdes i sjælens stof, og det er forklaringen på, at sjælen vokser. Sjælens udvikling er afhængig af antallet og forskelligheden af de mentale billeder, der dannes i livets løb på Jorden. På mentalplanet omdannes de nu til mere permanente typer. Sjælen samler nu alle de mentale billeder, der tilhører en særlig kategori, og uddrager deres essens. Ved hjælp af meditation skaber sjælen et mentalt organ og indpræger den uddragne essens deri, og skaber derved en evne.

For eksempel − et menneske har skabt mange mentale billeder, idet det har stræbt efter kundskab og det har arbejdet på at forstå intellektuelle og ophøjede tanker – men de mentale evner var imidlertid kun gennemsnitlige. Nu afkastes det fysiske legeme, og den afdøde passerer astralplanet og løfter sig til mentalplanet. Her arbejder dette menneske nu videre med alle de mentale billeder, det udvikler dem til evner, og sjælen vender til sidst tilbage til Jorden med en betydelig forbedret tænkeevne − en intelligens der i høj grad er forøget, og som gør det muligt at løse opgaver, som tidligere var umulige. Denne omdannelse af de mentale billeder medfører, at de ikke længere eksisterer i deres oprindelige form. Hvis sjælen i et senere liv ønsker at se dem, som de var, må den kontakte dem i de karmiske optegnelser, hvor de opbevares evigt som akashiske billeder. Denne omdannelse resulterer i, at de ophører med at være mentale billeder, der er skabt af og bearbejdet af sjælen. De forvandles til sjælelige evner − en del af selve sjælens natur.

Hvis et menneske ønsker højere mentale evner, end det for øjeblikket er i besiddelse af, kan det sikre sig udvikling af disse evner ved dybtfølt at ønske det og ihærdigt at stræbe efter at erhverve dem − for stræben i det ene liv bliver til evner i det næste − og ønsket og viljen bliver kraften til at kunne.

Men det er vigtigt at huske, at den erhvervede evne altid er begrænset af det materiale, som arkitekten har anskaffet. Intet kan skabes af intet, og hvis sjælen i det fysiske liv forsømmer at styrke kræfterne – hvis der ikke spredes sædekorn på den fysiske mark, kan man ikke forvente, at der senere kan høstes på mentalplanet.

Mentale billeder, der løbende er gentaget, men som ikke har en ægte søgende karakter – det vil sige, at de ikke er motiveret af et oprigtig ønske om at kunne og gøre mere, end de nuværende kræfter tillader − bliver til tankevaner. Tankevaner vil sige kanaler, som den mentale energi let og uden modstand kan flyde igennem. Derfor er det vigtigt at undgå, at tænkeevnen beskæftiger sig med tilfældige og uvæsentlige emner, for den halvbevidste tanke skaber stereotype mentale billeder og vender konstant tilbage til dem. Dermed vedligeholdes kanalerne, og desuden dannes der beslægtede kanaler, som den mentale energi vil benytte i fremtiden, ganske enkelt fordi energien vanemæssigt og ubesværet strømmer ind i disse kanaler, for her møder den mindst modstand. Resultatet er, at tænkningen tvinges til at holde sig i de lavere regioner.

Hvis et menneske under sit fysiske liv oprigtigt har ønsket at deltage i en eller anden aktivitet med et humanistisk og åndeligt formål, men er blevet forhindret af omstændighederne, vil det dybtfølte ønske skabe mentale billeder, som vil blive bearbejdet i tanken på mentalplanet, og de vil blive omsat til handling, når sjælen igen inkarnerer på det fysiske plan. Hvis det mentale billede blev motiveret af et stærkt ønske om at handle for at skabe rigtige menneskelige relationer, vil det medføre, at tankerne om disse handlinger udføres mentalt på mentalplanet, og denne udførelse (genspejlingen af selve billedet) opbevares i sjælen som et forstærket mentalt billede af en handling. På det fysiske plan vil billedet blive omsat til en indre impuls til at udføre den ønskede handling i samme øjeblik, der opstår en gunstig lejlighed til, at den oplagrede tanke kan komme til udtryk som handling. Den fysiske handling er uundgåelig, når det mentale billede først er realiseret som handling på mentalplanet.

Den samme lovmæssighed gælder mentale billeder af en lavere type, selvom de aldrig kan føres fra astralplanet ind på mentalplanet. Årsagen er, at de er underlagt en anden proces, for de lavere mentale billeder gendannes som nævnt, når sjælen vender tilbage til det fysiske liv. Et eksempel kunne være pengebegær, som gentagne gange har været ophav til dannelse af mentale billeder. Disse billeder kan udkrystallisere sig som kriminelle handlinger, når omstændighederne gør det muligt. Karma fungerer som årsag, og den fysiske handling bliver den lovmæssige virkning, når ophobningen af det samme billede når det kritiske punkt, hvor endnu én gentagelse af det mentale billede uundgåeligt vil give sig udslag i handling.

Det må ikke glemmes, at når en handling gentages, får den tendens til at blive automatisk − og denne lov fungerer på andre planer end det fysiske. Hvis en handling rutinemæssigt gentages på de indre planer, vil den blive til en følelsesmæssig eller tankemæssig automatik, og når lejligheden byder sig, vil den blive omsat til en automatisk handling på det fysiske plan. Når et menneske har begået en forbrydelse, er det ikke usædvanligt at høre ordene: ”Det skete, inden jeg fik tænkt over det!” Eller: ”Hvis jeg bare havde tænkt mig om, havde jeg aldrig gjort det!” Det kan være helt i overensstemmelse med sandheden, forudsat at gerningsmandes motiv ikke var gennemtænkt og forsætligt, for det er helt almindeligt, at et menneske er helt uvidende om alle de tanker og billedskabende processer, der er gået forud, og som derfor repræsenterer en række af årsager, der har ført til det uundgåelige resultat.

Således vil en mættet tankeform krystallisere, hvis der bare tilføjes endnu en krystal. En enkelt tankeimpuls får til sidst det hele til at gå over i fast tilstand. Man kan sige, at når samlingen af mentale billeder når mætningspunktet, vil de ”stivne i en handling”. Og handlingen er desuden uundgåelig, fordi valgfriheden er udtømt. Når et menneske igen og igen har valgt at danne det samme mentale billede, er det fysiske nødt til at adlyde den mentale impuls. Ønsket om at udføre en handling i det ene liv bliver en tvang til at udføre denne samme handling i et andet. Det ser ud til, at ønsket stiller et krav til naturen, som naturen imødekommer, idet den tilbyder en passende lejlighed, hvor det kan realiseres.[1]

_________________________________

[1] Se det efterfølgende afsnit om karmas udarbejdelse.

_________________________________