Handlinger skaber omgivelser

Det er allerede beskrevet, hvordan tankerne danner karakteren. Men det er også vigtigt at forstå, at handlingerne skaber omgivelserne.

Dette princip har vidtrækkende virkninger, men her vil det blive præsenteret i en forenklet form. Ved sine handlinger påvirker et menneske sine medmennesker på det fysiske plan. Mennesket spreder enten glæde eller er årsag til sorg. Det forøger eller forringer menneskelig velfærd. Forøgelsen eller forringelsen af lykke kan have meget forskellige motiver − gode, dårlige eller blandede. Et menneske kan udføre en handling, der spreder en glæde, der påvirker mange mennesker. Det gør det måske udelukkende ud fra et ønske om at gøre godt og en trang til at glæde sine medmennesker. Eksempelvis kan man forestille sig et menneske, der forærer sin by en smuk park til fri afbenyttelse for byens borgere alene for at glæde sine medmennesker. Men et andet menneske ville gøre det af ren og skær forfængelighed, og ud fra ønsket om at tiltrække sig byens opmærksomhed i håb om at opnå offentlig hæder (for eksempel en titel som modydelse for sin ”uselviske” gave). En tredje ville skænke parken af blandede motiver − dels selviske, dels uselviske.

Motiverne vil selvsagt have forskellig indflydelse på de tre menneskers karakter i deres fremtidige inkarnationer. Motiverne vil enten forbedre karakteren, forringe den eller være årsag til ubetydelige resultater. Men virkningen af handlingen – de mange menneskers glæde af gaven − afhænger ikke af giverens motiv. Byens borgere nyder parken uafhængigt af motivet til gaven. Denne glæde bliver årsag til, at giveren i overensstemmelse med loven har et karmisk krav til naturen. Karma står i gæld til dette menneske, og gælden vil blive betalt på det samme plan, som den blev skabt. Gavens giver vil i et senere liv blive født i behagelige og storslåede fysiske omgivelser, for den fysiske rigdom, der blev givet, tilbagebetales som en fysisk belønning og som det karmiske resultat af den gode handling. Men om mennesket vil føle sig lykkelig i sine luksuriøse omgivelser − om det er i stand til at udnytte den gunstige fysiske situation – afhænger af karakteren. Her gælder de samme lovmæssigheder. Også på dette område får enhver sin retfærdige løn − ethvert frø vil bære frugter, der er i overensstemmelse med sin art.

Det menneske, som i et liv har benyttet enhver lejlighed til at hjælpe sine medmennesker, vil skabe en virkning, der resulterer i endnu bedre mulighed for at hjælpe og deltage i tjenestearbejde i et følgende liv. På denne måde vil det menneske, der under beskedne og begrænsede forhold hjælper andre, i et fremtidigt liv blive født under forhold, der vil give lejlighed til at yde virkelig hjælp på flere og på udvidede måder.

På den anden side vil det menneske, der ikke benytter de muligheder, tilværelsen giver i det ene liv, fødes i et følgende liv med et begrænset redskab og i vanskelige omgivelser. For eksempel kan den æteriske hjerne blive mangelfuldt dannet, og det vil medføre, at den fysiske hjerne blive defekt. Sjælen vil lægge planer, men evnen til at udføre dem vil ikke være til stede. Eller sjælen vil få en ide, men være ude af stand til at skabe klare tanker om ideen i den fysiske hjerne. De muligheder, der ikke realiseres, forvandles til savn − til ønsker, som er umulige at realisere. Med smerte oplever sjælen, at vejen igen og igen er spærret − enten på grund at manglende evne til at yde den hjælp, man ønsker at give, eller fordi en passende lejlighed aldrig viser sig.

Det samme princip gør sig gældende, når et elsket barn eller ungt menneske dør og dermed fjernes fra forældrene. Hvis en sjæl forsømmer sin pligt overfor en sjæl, som står den nær − som den skylder beskyttelse, hjælp og kærlighed − er det sandsynligt, at den i et andet fysisk liv fødes i nært slægtskab til den samme sjæl, som den svigtede. Ofte vil sjælen føle sig meget nært knyttet til den anden, netop for at opleve den smertelige erfaring, når det elskede barn rives bort ved en tidlig død. Eller … den ignorerede og hensynsløst behandlede fattige slægtning kan i et andet liv blive den højt elskede og ærede arving − for eksempel i skikkelse af den eneste søn. Når forældrene så mister denne søn, som alle deres planer og alt deres håb var knyttet til, og de sidder alene tilbage, undres de over ”forsynets uransagelige veje”, som berøvede dem deres eneste og kæreste eje, mens naboen, der har mange børn, beholde dem alle. Karmas lovmæssigheder er imidlertid ens for alle, selvom de mennesker, der kender disse lovmæssigheder, er forskånet for mange lidelser forårsaget af fortidens fejl.

Medfødte defekter eller misdannelser skyldes et mangelfuldt æterlegeme. De æteriske mangler skyldes ofte alvorlige brud på loven − eksempelvis når mennesket har beskadiget andres fysiske legemer. Alle disse virkninger styres af Karmas Herrer – Lipikaerne – og den fysiske manifestation af disse misdannelser, som nødvendigvis må findes i den æteriske ”støbeform”, skabes således af Karmas Herrer. Det fysiske legeme bliver på denne måde et sandt udtryk for sjælens tidligere fejltrin, udskejelser og mangelfuldhed i det hele taget. Karma er udtryk for en retfærdig håndhævelse af loven, som kan resulterer i, at den samme sygdom har tilbøjelighed til at vise sig i en bestemt familie. Årsagen er æterlegemets særlige sammensætning, som skyldes karmiske årsager. Virkningen er en arvelig sygdom i familien som igen og igen viser sig i en fysisk form.

Tager man en anden form for karma − som for eksempel udviklingen af kunstneriske anlæg – så ser man, at Karmas Herrer sørger for, at formen til det æteriske legeme dannes på en måde, så det kan anvendes som ”støbeform” for et meget sensitivt fysisk nervesystem. Og sjælen vil ofte blive født ind i en familie med nøjagtig den særlige evne, som sjælen har udviklet, og som familien har kultiveret − muligvis i flere generationer. Hvis en evne som musikalsk begavelse for eksempel skal komme til udtryk, må det fysiske legeme nødvendigvis være af en ganske særlig art, for det kræver, at både det fysiske øre og den fysiske følelse er ekstraordinært fint udviklet, og så fine redskaber skabes bedst gennem fysisk arv.

Den, der beriger menneskeheden i sin helhed ved at udbrede etiske, moralske og åndelige ideer gennem tale og skrift, har ret til at stille krav til karmaloven − et krav, der med nøjagtighed vil blive betalt af lovens håndhævere. Den hjælp, et sådant menneske har ydet sine medmennesker, vil vende tilbage som åndelig og mental hjælp, der med rette tilkommer dette menneske.

Det er nu muligt at forstå hovedtrækkene af de principper, som Karmas Herrer arbejder efter, og man kan se, hvordan det enkelte menneskes skæbne dannes − dels af Karmas Herrer, dels af sjælen. Sjælen leverer alt materiale, men dette anvendes i overensstemmelse med stoffets natur − dels af Karmas Herrer, dels af sjælen. Sjælen udvikler sig, fordi den opbygger sin karakter lidt efter lidt. Karmas Herrer bygger formen, som begrænser, de vælger omgivelserne, og de tilpasser og afvejer. Formålet er, at ”den gode lov”, der aldrig fejler, kan blive ført ud i livet til trods for menneskenes modstræbende viljer.