Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KARMA
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab

KARMA (3 af 17)


En detaljeret beskrivelse af karmas principper og indflydelse – individuelt og kollektivt. Bogen er et redskab for mennesker, der ønsker aktivt at arbejde med deres karmiske situation.

KARMA (3 af 17)

Tankeformernes aktivitet

 

Når en tankeform er belivet af en elemental, afhænger tankeformens livsperiode dels af styrken af den energi, som mennesket satte bag skabelsen af tanken – dels af den næring, som tankeformen får tilført efter dens skabelse ved gentagelse af den samme tanke. Tankeformernes liv og kraft kan løbende forstærkes ved gentagelse, og en tanke, som man ruger over, eller som gentages i meditation, opnår stor stabilitet på de indre planer. Desuden tiltrækker og styrker tankeformer af lignende art hinanden, for de forenes i en samlet tankeform af stor kraft og styrke, som er en aktiv kraft i den astrale verden.

Tankeformerne er altid forbundet med den person, der har tænkt tankerne. De er forbundet med det − som man i mangel af bedre − kan kalde et magnetisk bånd. De tanker, der er sendt ud, vender desuden retur til afsenderen, og samtidig med at de trænger ind i auraen, animerer de ejeren til en gentagelse. Når tankeformen gentages, fornyes dens styrke, og efterhånden skabes der en bestemt tankevane. Årsagen er, at der gradvis dannes en permanent form, som tanken med lethed strømmer ind i. Tankeformens kvalitet kan være af ophøjet natur – for eksempel et altruistisk ideal − men de fleste mennesker skaber desværre begrænsende tankeformer, der står i vejen for åndelig udvikling. Der er derfor god grund til at se nærmere på evnen til at danne vaner, for processen afslører samtidig principperne for, hvordan karmaloven fungerer.

Lad os som et eksempel forestille os et menneske med en fuldt udviklet forstand – et menneske uden fortid. Det er naturligvis en umulighed, men eksemplet vil tydeliggøre netop det punkt, der nu skal belyses. En fuldt udviklet forstand vil være i stand til at fungere helt frit og med fuldkommen selvbestemmelse. Hvis man nu forestiller sig, at forstanden skaber en tankeform, og at den gentager den adskillige gange, indtil en bestemt tankevane er dannet, har den opbygget en kanal, som tanken ubesværet og ubevidst kan glide ind i, og som forstanden tilfører kraft, uden at viljen bevidst medvirker. Lad os desuden antage, at forstanden begynder at tage afstand fra denne tankevane, for den begynder at opleve vanen som en klods om benet og som en modstand mod fremskridt − selvom den oprindeligt var skabt ved en helt frivillig tankeproces. Indtil dette punkt har vanen været en lettelse, for tanken har kunnet benytte en færdigbygget kanal, som den mentale energi uden modstand kunne strømme igennem, men nu opleves vanen som en begrænsning.

Hvis forstanden nu ønsker at befri sig for vanen, kan det kun ske i kraft af en ny frivillig tankeproces, som har til formål at erstatte, udsulte og til sidst helt ødelægge denne levende lænke. Der er i virkeligheden tale om en lille karmisk cyklus.[1] Den frie tænkeevne dannede frivilligt en vane, og forstanden var tvunget til at arbejde indenfor vanens begrænsning. Men den beholder samtidig sin frihed indenfor begrænsningen, og den kan derfor modarbejde vanen indefra, indtil den er tilintetgjort. Det er naturligvis ikke muligt at finde et fuldkomment frit menneske, for alle kommer til verden begrænset af fortidens lænker − men processen foregår på denne måde. Tænkeevnen smeder lænken, lænken slides af tanken, men efterhånden som lænken slides, bliver det også muligt for tanken at file lænken helt over.

Ejeren af en tankeform kan også rette tankeformen direkte imod en bestemt person, og tankeformen vil kunne gavne eller skade vedkommende afhængig af motivet og dermed af den belivende elementals natur. Der er ikke tale om poetisk hjernespind, når åndsvidenskaben oplyser, at positive ønsker, bønner og kærlige tanker gavner de personer, de er rettet imod. Tankeformerne kan danne en beskyttende hærskare omkring de mennesker, der tænkes på, og de kan forbygge dårlige indflydelser eller potentielle farer.

Et menneske skaber og udsender ikke alene sine egne tankeformer, det fungerer desuden som en magnet for tilsvarende tankeformer, der tænkes af andre. Fra astralplanet tiltrækker tankeformen andre lignende tankeformer, som er i overensstemmelse med den skabte tankeform. Mennesket kan på denne måde have stor gavn af energierne udefra, men det afhænger af mennesket selv, om de kræfter, som det tiltrækker, vil gavne eller skade.

Hvis et menneskes tanker er kærlige, stærke og sande, vil det tiltrække myriader af positive energier, og det vil ofte undre sig over, hvor kraften til at udføre, hvad der virker uoverkommeligt (og som i virkeligheden også langt overstiger dets egne kræfter) kommer fra. På samme måde vil et menneske, der tænker hadefulde, lave og uærlige tanker, tiltrække hærskarer af negative energier, og det vil derved forøge sin egen energi i negativ retning. Det kan medføre, at det begår forbrydelser, som vil ryste mennesket, når det ser tilbage på dem. Derfor hører man mennesker sige, at: ”Jeg ved ikke, hvad der skete − der fór en djævel i mig!” Og det er faktisk sandt, for de dæmoniske kræfter, som menneskets ondskabsfulde tanker har tiltrukket, tilførte faktisk energi og styrke udefra.

De elementaler, der beliver tankeformer – positive eller negative – strømmer til udefra og forbinder sig dels med elementalerne i menneskets astrallegeme, dels med de elementaler, der beliver menneskets egne tankeformer. Selvom elementalerne kommer udefra, arbejder de nu som en integreret del af menneskes natur. Men elementalerne er kun i stand til at gøre det, hvis der allerede findes identiske elementaler, som de kan forbinde sig med i mennesket. Er elementalen af en anden art, fordi den har en anden farve og frekvens, vil tankeformen frastøde den. Et udviklet menneske med høj moral og positiv udstråling vil alene i kraft af sin aura − sin energiudstråling − frastøde alle negative kræfter. Auraen danner en beskyttende energimur, og holder negative indflydelser på afstand.

Der findes en anden form for elemental påvirkning, som har meget vidtrækkende konsekvenser, og som derfor ikke kan ignoreres i dette indledende overblik over de kræfter, der skaber karma. I brevet fra Koot Hoomis siger mesteren, at disse tankeformer danner en strøm, der ”virker tilbage på enhver sensitiv eller modtagelig organisme, der kommer i berøring med den i forhold til dens dynamiske intensitet.” Til en vis grad må elementalen derfor påvirke næsten enhver, men jo mere sensitiv organismen er, desto større er virkningen.

Elementaler har en tilbøjelighed til at tiltrække andre elementaler af lignende art. De samler sig i grupper, og når et menneske udsender en tankeform, skaber og vedligeholder tankeformen ikke alene en magnetisk forbindelse med den, der skabte tankeformen, men den tiltrækker desuden andre tankeformer af lignende type. Disse grupper af elementaler hober sig sammen på astralplanet og danner enten et positivt eller et negativt elementalvæsen, der er legemliggjort i et slags fællesvæsen. Disse ophobninger af beslægtede tankeformer er årsag til fænomenet kollektiv bevidsthed, der kendes fra de karakteristiske og ofte stærke fælles overbevisninger, der deles i en familie. Det samme fænomen ses desuden i større målestok som forskellige lokalområders ofte særprægede overbevisninger eller som den nationale mentalitet. Disse enorme ophobninger af tankeformer danner den offentlige mening, for de danner en slags astral atmosfære, som familien, lokalområdets befolkning eller landets borgere ser alting igennem. De kollektive tankeformer farver det, som blikket rettes imod, og tankeformerne responderer ved at påvirke astrallegemet, hvis det indeholder tilsvarende vibrationer. Det medfører, at de karmiske omgivelser i en familie, i en social klasse, i et lokalområde eller i en hel nation i høj grad former det enkelte menneskes aktiviteter og begrænser dets evne til at udtrykke de egenskaber, det er i besiddelse af. Når en ny ide præsenteres for et menneske, er det kun i stand til at se ideen gennem den atmosfære, som omgiver det, og den farver og fordrejer ideen ganske betydeligt. At de karmiske begrænsninger på denne måde er både kraftfulde og omfattende, er nemt at fatte.

Den indflydelse, som disse flokke af elementaler er årsag til, er imidlertid langt fra begrænset til mennesket og dets astrallegeme. Når et sådant kollektivt væsen er dannet af destruktive tankeformer, bliver de belivende elementaler en destruktiv kraft, der ofte er årsag til ødelæggelse på det fysiske plan. De kan danne en malstrøm af opløsende kræfter, der forårsager ”ulykker” som for eksempel uvejr, tornadoer, orkaner, jordskælv, oversvømmelser o.l. Der er selvsagt behov for at belyse disse karmiske virkninger senere.

_________________________________

[1] Med karmisk cyklus mener man en begrænset tidsperiode i form af evolution, manifestation etc., der som en spiralformet bue vender tilbage til et punkt, der ligger højere − men samtidig svarer til – udgangspunktet.

_________________________________

Artikel-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: KARMA - Annie Besant


Artikel-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: KARMA