Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TALSYMBOLIK
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Talsymbolik-Erik-Ansvang

TALSYMBOLIK (8 af 15)


Tal anvendes symbolsk i hellige skrifter. Her er de et udtryk for en ide og ikke for mængde. Figurerne i forskellige kombinationer rummer komplekse informationer om mennesket og Universet.

TALSYMBOLIK (8 af 15)

FEM

 

Femtallet kan symboliseres ved hjælp af et kvadrat med et punkt i midten, som er et symbol på sjælen i formen og dermed på menneskelivet.

Femtallet kan også fremstilles som et pentagram eller pentalpha, som femstjernen også kaldes. ”Penta” er græsk og betyder ”fem”. Pentagram eller pentalpha er navnet på den femtakkede stjerne, som historisk har været brugt til at symbolisere forskellige religiøse og esoteriske betydninger. Den femtakkede stjerne kan tegnes i én fortløbende streg, og linjerne inde i pentagrammet danner en pentagon – en femkant.

 

Talsymbolik-23-Erik-Ansvang

 

Pentagrammet er et symbol på mennesket. Når man tænker på, at mennesket har fem sanser, bliver betydningen klar. Der er imidlertid meget stor forskel på, om pentagrammet vender spidsen opad eller nedad. Det opadvendte pentagram symboliserer det bevidste og aktive menneske på godt og ondt, mens pentagrammet med spidsen nedad repræsenterer det ubevidste, egoistiske menneske i aktion. Derfor kaldes det opadvendte pentagram for den hvide magis symbol og opfattes som positivt, hvorimod det nedadvendte pentagram er negativt, og det er den sorte magis symbol.

Frimurerens skødskind med den opadvendte trekant og det nedadvendte kvadrat kan sammenstilles med pentagrammet, men udover femtallet, ligger der en hel del anden symbolik i skødskindet.

Fem er et symbol på mennesket, der rækker ud for at opleve og lære ved hjælp af de fem fysiske sanser. Femtallet antyder forandring og forandringsvillighed. Det er et tal, der antyder prøvelser, for det er sædvanligvis et symbol på ufuldkommenhed. Pythagoræerne lærte, at dette tal herskede over ægteskabet. Det er udtryk for de fire lemmer plus hovedet − de fire fingre plus tommelfingeren − de fire elementer, der kontrolleres af tanken − de fire kardinalpunkter med et centrum.

Femtallet, der symboliseres af pentagrammet, er dualt. Det er opdelt i den lavere firkant og højere trekant. Det er en påmindelse om, at mennesket er både menneskeligt og guddommeligt. I forhold til de lavere riger, er mennesket som en gud, der kan velsigne eller fordømme.

 

Talsymbolik-24-Erik-Ansvang

 

Den femtakkede stjerne står for elementerne, ild, jord, luft og vand, som nu er under tankens kontrol. Den femtakkede stjerne er kendt som ”magiens stjerne”. Det er primært stjernen i mikrokosmos – menneskets stjerne. Pentagonen er som sagt en femkant, og den opfattes også som et symbol med en beskyttende funktion. Magikere brugte eksempelvis den femtakkede stjerne som et segl, der skulle forhindre påvirkningen fra onde indflydelser. Når stjernen vendes på hovedet, betyder det, at elementerne kontrollerer tanken, og dermed bliver den stjernen for sort magi.

Overordnet kan man sige, at fordi stjernen er et lys, der skinner i mørket, symboliserer den ånden, men det er sjældent, at et symbol kun har én enkelt betydning. Selvom en stjerne står for lysets kræfter, der kæmper mod mørkets kræfter, afhænger betydningen eksempelvis af antallet af takker på stjernen, hvordan takkerne er arrangeret, hvilken farve, de har − hvis de har nogen etc. Den ”flammende stjerne” er et symbol på det mystiske center – kraftens kilde i et Univers i ekspansion.

Artikel-Talsymbolik-Erik-Ansvang
Download-fil: TALSYMBOLIK - Erik Ansvang


Artikel-Talsymbolik-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: TALSYMBOLIK