Nyskabelser i den tidlige Renæssance

Det Nyplatoniske Akademi blev oprettet i 1459 i Firenze i Italien af lægen og esoterikeren Marsilio Ficino (1433-1499). Det skete i samarbejde med det metafysiske geni Giovanni Pico della Mirandola (1463-1494), og det skabte en "sneboldeffekt" op gennem Europa. Begavede kunstnere dukkede op på verdensscenen − Raphael (1483-1520), Leonardo da Vinci 1452-1519), Donatello (1386-1466) og Michelangelo Buonarroti (1475-1564) – blot for at nævne nogle få.

På det religiøse område var bl.a. Martin Luther (1483-1546), Ulrich Zwingli (1484-1531), Jean Calvin (1509-1564) m.fl. med til at modificere og afslutte den katolske kirkes enevældige magt i Europa.

Der var mange andre eksempler på nyskabelser i den tidlige Renæssance − bl.a. Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, som var med til at bryde adelens bogmonopol. Desuden kan nævnes den første organisering af bankvæsenet af bl.a. Cosimo de’ Medici (1389-1464), som brugte store summer på kunst, kultur, humanisme og filosofi.

Renæssancen skabte utallige nyskabelser, som bidrog til større åbenhed i verden − ikke mindst pga. af opdagelsesrejsende som Christopher Columbus (1451-1506), Vasco da Gama, Marco Polo og Henrik Søfareren, som opdagede ukendte verdensdele og kulturer.

Musikken gennemgik en rivende udvikling, og store komponister skabte værker, der påvirkede menneskesindet både emotionelt og mentalt, så de blev et bedre redskab i Hierarkiets arbejde med at højne og forfine følelserne og tankesindet − først hos fyrster og adelige, som støttede og sponsorerede disse musikalske genier. Senere bredte musikken sig til middelklassen, og i nutiden er den hvermandseje.

Tænkeevnens udvikling kom til udtryk via krav om mere frihed til at udforske den ydre og den indre verden. Tænkere som René Descartes, Emanuel Kant, Erasmus af Rotterdam, John Dee, Francis Bacon og mange andre, udvekslede geniale tanker og idéer i form af brevvekslinger, bogudgivelser og møder − og ved at danne hemmelige broderskaber for at undgå den romersk-katolske kirkes forfølgelse.

Samme udvikling skete andre steder i verden. I samme periode udvikledes Ming-dynastiet i Kina, og Tsong-kha Pa bragte fornyelse til den tibetanske buddhisme gennem grundlæggelsen af Gelugpas-linjen. Det Osmanniske rige nåede sit højdepunkt i 1500-tallet under Süleyman (1494-1566). I Indien var kejser Akbar den Store (1542-1605) banebrydende på grund af sit tolerante syn på Indiens forskellige religioner.