Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (21 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (21 af 97)

ORIENTERING:

KADMOS OG BIBELENS BERETNING

 

Hekataios:

Kadmos havde en egyptisk baggrund

 

At Kadmos kendtes hos egypterne, er dokumenteret i hieroglyfindskrifter:

- Egyptiske spor: Kadmos’ navn blev fundet i 1870erne, af den franske egyptolog Gaston Maspero, i en nu 2.300 år gammel inskription - dvs. 1000 år senere end Moses-tiden. Skønt egyptisk kendskab til Kad-mos desuden kunne tænkes at være påvirket af grækerne, er det et faktum, at egypterne selv, på tidspunktet for denne skriftlige gengivelse (men også senere i hellenismen), havde adgang til et væld af optegnelser om Egyptens ældre historie.

- Hekataios af Abdera: Ifølge denne historikers egyptiske og græske kilder i Alexandria, var Kadmos oprindelig fra Egypten, hvor Theben var hans fødeby.

Endda ud fra selve Kadmos’ afstamning (ligesom hos Danaos, jf. kap. 5) kunne det eventuelt forsøges at spore eventuelle forbindelser til Moses’ forbundsfæller. Materialet er mindre fuldstændigt, men det synes at indeholde nogle „statistisk“ mindre tilfældige sammentræf. Derfor bør de inkluderes i billedet, men som betinget supplement, der på et tidspunkt skulle undersøges nærmere. Med disse naturlige forbehold tydes der i materialet nedenfor konturer af opståede fælles træk i græske optegnelser og Bibelens Mosebøger, vedrørende Kadmos’ afstamning:

- Græsk tradition: I enkelte græske overleveringer var Kadmos en søn af den fønikiske konge Agenor, idet „grækerne“ kaldte visse grupper af folk i Middelhavets østkystområde - især også kanaanæere og hebræere - for fønikiere. Da sidste stavelse ‘mos’ i Kad-mos ikke er semitisk, men udpræget en „græsk“ tilføjelse, og da det ikke mindst på baggrund af det følgende ikke kan udelukkes, at Kad kunne være en græsk udgave af Gad, kan det pege på evt. forbindelse til Gad’s klan, endda dens ledende slægt:

- Bibelen: Gad-slægten kaldtes f.eks. ifølge „4. Mosebog“ (26,15) haggitterne med familieoverhovedet („høvdingen/kongen“) Hag’gi som stamfader. Med ‘H’ oftest stumt i de græske skriftsprog, og med denne leders navn plus græsk endelse vil ovennævnte navn (H)agenor fremstå.

- Egypten: Ud fra Hekateios’ udsagn om Kadmos’ egyptiske hjemsted kan Kadmos som udgangspunkt betragtes som egypter. (Om han også havde ikke-egyptiske aner, f.eks. hyksos, er hertil mindre væsentligt). Bag Gad/Kad synes det egyptiske ord ga-t genkendeligt (jf. nedenfor).

- Bibelen: I „1. Mosebog“ (29,1) er ‘østens sønners land’ i den hebraiske tekst kaldt Kedmah og i flere andre bibeltekster Kedem; selve udtrykket ‘østens sønner’ benà kedmah eller benà kedem findes desuden i „1. Mosebog“ (15,19) i formen kadmoni. Siden hen overtog Gads stamme („sønner“) det østligste territorium, nemlig ved Jordans østbred (hvilket også kunne være med til at pege på Gad som en udgave af Kad).

Allerede i den egyptiske hofmand Sinuhes såkaldte selvbiografi - hvori handlingen oprindelig foregik i 2100 f.Kr. - nævnes „østens sønner“, en stamme i et landområde, som de selv kaldte kdm (kadm, kedem). Det omtalte iøjnefaldende forhold mellem Kad/Gad i Egypten og landet i øst skimtes i Bibelens „1. Kongebog“ (5,30), hvor ‘østens sønners visdom’ sammenstilles med ‘Egyptens visdom’. At Kadmos forbindes med „øst“ må ses i relation til at hans søsters navn Europa betyder ‘vest’, ‘vestlandet’ (jf. Appendiks 1) - et ikke utypisk „spil“ i senere myters symbolsprog.

Vi ved fra Mosebøgerne, at ved israelitternes senere store udvandring fra Egypten under Moses’ ledelse bestod deres ikke ubetydelige skare ikke blot af hebræere, men også af mennesker fra andre folkegrupper i Egypten. De pågældende er i græsk bibeloversættelse kaldt „proselytter“. Uundgåeligt var der blandt dem naturligvis også en gruppe egentlige egyptere.

Gad/Kad-mos synes altså allerede ved Moses’ flugt selv at måtte flygte i hast. Hvorefter dele af hans efterladte familie og øvrige slægtninge, ligesom andre proselytter, kan have deltaget talrigt (og endda også i ledelsen) i den exodus-gruppe, der senere blev kendt som Gad-stammen.

- Bibelen: Således omtales Gad-stammens anfører, i „4. Mosebog“ (2,14), at være en søn af Reuel. Dette navn er andre steder i Bibelen også et navn for Jethro, der ifølge rabbinerskrifterne netop var egypter og tidligere medlem af faraos hof, hvor han havde stærke relationer til Moses.

Alt dette må forbindes med Bibelens information: At både Gads og Dans mødre ikke var Jakobs rigtige hustruer, men „tjenestepiger“ og friller. Disse tjenestepiger/friller tilhørte netop ikke Jakobs og Abrahams hebræiske slægt (men var evt. egyptiske, ligesom tidligere tjenestepigen Hagar, Abrahams konkubine).

Senere har Kadmos-gruppen i det græske Theben ikke let kunnet vedholde søforbindelsen med den i så fald ikke-søfarende Gad-klan øst for Jordanfloden. Dvs. næsten parallelt med at den ligeledes med Israel forbundne Dan-stamme på et tidspunkt opgav skibsfart og flyttede bort fra kysten til Kanaans indre.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth