Hierarkiet er planetens hjertecenter Under Anden Verdenskrig nåede den gamle kamp i menneskeriget
mellem de gode og de onde kræfter sit endelige højdepunkt i mange mennesker.
Sejren blev vundet af lysets kræfter. Men kampen er ikke forbi. Den fortsætter,
men vægtskålene blev definitivt tippet. Det var den største begivenhed i Hierarkiets
lange historie. Det var en hierarkisk krise og en hierarkisk sejr, og Hierarkiets
mestre udnytter sejrens fordel. Hierarkiet er hjertecentret i planetens legeme. Medlemmerne
er mestre, som alle er mennesker. Hjertecentrets vigtigste egenskab er netop kærlighed.
Den egenskab, der er den mest karakteristiske for Kristus – Hierarkiets overhoved
– er kærlighed til menneskeheden – hele
menneskeheden. Og kærligheden omfatter alt
på alle eksistensplaner.
Den tibetanske mester Djwhal Khul har fortalt, at god vilje udgør
en stor del af den guddommelige kærlighed, som mennesket på nuværende tidspunkt
er udviklede nok til at acceptere og bruge. Derfor er god vilje den energi, Hierarkiet
kan bruge i den nuværende overgangsperiode, og derfor lader Hierarkiet
menneskehedens aura gennemstrømme af den gode viljes energi. Disciple kan fokusere
på det samme mål, for opgaven består i at bruge Den Nye Tidsalders gode vilje
til at hjælpe menneskeheden med at reagere på energiindstrømningen …
|