Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKEKRAFT
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-TANKEKRAFT-e-Bog-Annie-Besant-Åndsvidenskab

TANKEKRAFT (8 af 13)


Bogen er en hjælp til mennesker, der vil udvikle de mentale potentialer. Mestrer man de principper, der beskrives i bogen, vil det være muligt at udnytte de iboende egenskaber.

TANKEKRAFT (8 af 13)

6. kapitel

TANKENS VÆKST

 

Iagttagelse og dens værdi

Den første betingelse for ægte tænkning er fokuseret opmærksom og nøjagtig iagttagelse. Sjælen i sit erkendende aspekt skal iagttage ikke-selvet med opmærksomhed og nøjagtighed, hvis det, der iagttages skal erkendes og gavne sjælen.

Den anden betingelse er modtagelighed i mentallegemet – dvs. evnen til hurtigt at opfange indtryk i samme øjeblik, de opstår, og evnen til at fastholde det, der modtages. Hvor hurtigt sjælen udvikler sig, og dens latente muligheder vækkes og bliver til aktive egenskaber, afhænger dels af den opmærksomhed og nøjagtighed, sjælen iagttager med, og dels mentallegemes modtagelighed og evne til at fastholde indtrykkene.

Hvis sjælen ikke iagttager tankebilledet nøjagtigt, eller hvis mentallegemet pga. manglende udvikling kun er sensitivt over for de stærke vibrationer fra en ydre genstand, og derfor kun skaber en ufuldkommen reproduktion, vil tankematerialet være mangelfuldt og misvisende. I begyndelsen dannes der kun et omrids i grove træk. Detaljerne vil være utydelige eller måske helt mangle. Efterhånden som mennesket udvikler sine evner og bygger finere stof ind i mentallegemet, bemærker man, at man modtager langt mere fra den samme ydre genstand, end man modtog i de tidlige faser af udviklingen. Derfor vil en genstand afsløre langt mere, end man tidligere kunne finde i den.

Hvis man skal give et eksempel, kan man forestille sig, at to mennesker står og iagttager en smuk solnedgang. Desuden skal man forestille sig, at den ene er et lavere udviklet menneske. For eksemplets skyld er han landmand, for normalt iagttager landmanden ikke naturen – bortset fra når han vurderer, hvordan den vil påvirke afgrøderne. Landmanden iagttager sædvanligvis himlen for at se, om der er udsigt til regn eller sol, for det eneste, der interesserer ham ved himlens udseende, er den indflydelse, den har på udbyttet eller bedriften. Man skal desuden forestille sig, at den anden er et højere udviklet menneske. I dette eksempel bruges en kunstner − en talentfuld kunstmaler – som elsker skønhed, og som er trænet i at iagttage og glæde sig over enhver farvenuance. Landmandens fysiske, astrale og mentale legeme stilles over for den smukke solnedgang, og vibrationerne strømmer ind i bevidsthedslegemerne. Landmanden ser forskellige farver på himlen, og han bemærker, at den er meget rød. Det er tegn på fint vejr i morgen, og det er enten godt eller skadeligt for afgrøderne afhængig af årstiden og forholdene. Men det er alt, hvad landmanden får ud af den smukke solnedgang. Kunstmalerens fysiske, astrale og mentale legeme påvirkes af nøjagtig de samme vibrationer, men reaktionen er helt anderledes. Det fine stof i legemerne gengiver farvenuancernes utallige vibrationer, der er alt for hurtige og fine til at bevæge det mindre udviklede menneskes grove stof. Kunstnerens billede af solnedgangen er derfor helt anderledes end det, der opbygges hos landmanden. De fine farvenuancer, hvor den ene farve glider over i den anden – skinnende blåt, rosenrødt og den lyseste grønne nuance, der er oplyst af gyldne glimt og stribet med karmoisinrødt – hele sceneriet nydes med stor glæde. De fine følelser vækkes – kærlighed, beundring og en dyb glæde over, at der kan findes noget, der er smukt. Samtidig toner der inspirerende idéer frem, for mentallegemet forandres af de vibrationer, der strømmer ind fra mentalplanet fra solnedgangens mentale aspekt. De forskellige opfattelser af billederne skyldes naturligvis ikke en ydre årsag, men udelukkende indre modtagelighed. Forklaringen findes ikke i det ydre, men i evnen til at respondere – den ligger ikke i ikke-selvet, men i sjælen og dens indre redskaber. Reaktionen på iagttagelsen afhænger udelukkende af, hvor lidt der modtages af det ene menneske, og hvor meget af det andet.

Eksemplet viser tydeligt betydningen af sjælens udviklingsniveau. Man kan være omgivet af et univers af skønhed, og skønhedens bølger kan skylle ind fra alle sider, og alligevel er det, som om det er ikke-eksisterende. Alt hvad der findes i solsystemets logoiske tanke, påvirker mennesket og alle dets legemer. Hvor meget det enkelte menneske er i stand til at modtage af de indstrømmende impulser, viser udviklingstrinnet. Hvis et menneske skal vokse og udvikle sig, kræves der ikke forandring i det ydre, men indre forandring. Alting er altid til stede, men mennesket skal selv udvikle evnen til at modtage det.

Eksemplet viser tydeligt, at et af aspekterne i klar tænkning er nøjagtig iagttagelse. Udviklingen af evnen til at iagttage begynder på det fysiske plan, hvor menneskets legemer kommer i kontakt med ikke-selvet. Mennesket skal ved egen kraft klatre opad, for al udvikling begynder på de lavere planer, og vejen mod det højere går kun opad. På de lavere planer kommer mennesket først i kontakt med den ydre verden, og derfra går udviklingsvejen og vibrationerne opad − eller indad − og undervejs skabes de indre evner.

Nøjagtig iagttagelse er derfor en evne, man skal beslutte, at man vil udvikle. De fleste mennesker vandrer gennem livet med halvt lukkede øjne. Hvis man ikke tror det, kan man lave en simpel test. Man kan spørge sig selv, hvad man lagde mærke til, da man sidst gik ned ad en gade. De fleste mennesker lægger stort set ikke mærke til noget, og derfor opbygges der ikke tydelige billeder i mentallegemet. Enkelte lægger mærke til nogle få ting, og nogle ser flere. En far fortalte engang, at han havde trænet sin søn til at lægge mærke til, hvad der var i udstillingsvinduerne i de butikker, han kom forbi, når han gik i Londons gader. Til sidst kunne sønnen nævne alt, hvad der fandtes i et butiksvindue, selv om han passerede det uden at standse, og efter at han kun havde kastet et blik på vinduet. Børn og primitive stammer er gode iagttagere. Evnen til at iagttage hurtigt og klart er derfor til stede i gennemsnitsmennesket, og klar iagttagelse er grundlaget for klar tænkning. De mennesker, der har den mest kaotiske tænkning, er næsten altid de, der iagttager mindst nøjagtigt. Der er imidlertid undtagelser, for intelligensen kan være højt udviklet, men hvis den primært er vendt indad, og hvis legemerne ikke er blevet trænet, er resultatet forvirret iagttagelse. Mange forsvarer sig med bemærkningen: ”Jeg tænkte på noget andet, og derfor lagde jeg ikke mærke til noget”. Svaret er udmærket, hvis man tænkte på noget, der er vigtigere end at træne sit mentallegeme og sin opmærksomhed ved hjælp af præcis iagttagelse. Hvis det er tilfældet, er det fornuftigt at glemme iagttagelsesevnen, men hvis man bare har gået og drømt og ladet tankerne flakke formålsløst omkring, har man spildt tiden.

Et menneske, der er fordybet i sine tanker, vil ikke bemærke de ting, det går forbi, for når man er indadvendt, ser man ikke, hvad der sker i det ydre. Og måske er det ikke meningen at et menneske skal træne iagttagelsesevnen i den aktuelle inkarnation, for højt udviklede og mindre udviklede mennesker har behov for forskellig træning. Men hvor mange af de mennesker, der er uopmærksomme, er i virkeligheden fordybet i tænkning? De fleste mennesker er optaget af meningsløse betragtninger af de tankebilleder, der tilfældigt dukker op. De gennemgår tankesindets indhold på en tilfældig og formålsløs måde. Det er ikke tænkning! Tænkning består i at skabe relation mellem forskellige forhold, dvs. at tilføje noget, som ikke var til stede tidligere i processen. Tænkning vil sige, at sjælens opmærksomhed er rettet målbevidst mod tankebillederne, og at den arbejder koncentreret med dem. Derfor er udvikling af vanen og evnen til at iagttage en del af sjælens træning, og de mennesker, der øver sig i at forbedre iagttagelsesevnen, vil opleve, at tænkeevnen bliver klarere. Den vokser i styrke og bliver lettere at bruge. Når man først har opnået en skarp iagttagelsesevne, arbejder den automatisk, for mentallegemet og andre legemer registrerer billeder, som senere kan hentes frem, når der er brug for dem – uden at mennesket bruger sin opmærksomhed på dem. Der er ikke længere behov for at bruge opmærksomhed på de genstande, der viser sig for sanserne, for nu er de blevet til permanente indtryk.

Evnen kan beskrives med et eksempel på en virkelig begivenhed. Under en rejste i USA blev der behov for at huske nummeret på det tog, der tidligere var rejst med. Nummeret viste sig straks i tanken. Og der var ikke tale om clairvoyance, for hvis nummeret skulle findes ved hjælp af clairvoyance, ville det være nødvendigt at opspore toget og se nummeret. Der blev ikke brugt bevidst opsporing af toget, men sanserne og tanken havde set og registreret nummeret, da toget ankom til perronen, og da der senere var behov for at kende nummeret, dukkede det mentale billede af det ankommende tog med nummeret foran straks frem. Når man først har integreret evnen, er den meget nyttig, for selvom situationer i omgivelserne ikke umiddelbart fanger opmærksomheden, kan man alligevel huske dem ved at genkalde det indtryk, der er afbildet og bevaret i mentallegemet, astrallegemet og det fysiske legeme.

Mentallegemets automatiske registreringer, der fungerer uafhængigt af dagsbevidstheden, er langt mere omfattende, end man normalt forestiller sig. Et menneske i hypnotisk tilstand kan fortælle om en masse små begivenheder, der skete i omgivelserne, og som ikke blev registreret af den bevidste opmærksomhed. Indtrykkene når mentallegemet via hjernen og optegnes både i hjernen og mentallegemet. På den måde registrerer mentallegemet mange indtryk, som ikke er stærke nok til at trænge ind i bevidstheden − ikke fordi bevidstheden ikke er i stand til at erkende dem, men fordi den normalt ikke er tilstrækkelig vågen til at bemærke andet end de stærkere og grovere indtryk. Under hypnose og i drømme, når bevidstheden er ude af kroppen, afleverer hjernen de indtryk, der normalt holdes i baggrunden af de langt stærkere indtryk, men når sjælen er trænet til at iagttage, registrere og reproducere, kan bevidstheden hente indtrykkene frem, når det ønskes.

Hvis to mennesker går gennem en gade, og den ene er trænet i iagttagelse, mens den anden ikke er det, vil de begge modtage mange indtryk, og umiddelbart er ingen af dem sandsynligvis bevidst om de mange indtryk, de modtog undervejs, men bagefter kan den trænede iagttager genskabe indtrykkene, mens den anden ikke er i stand til det. Det er en evne, der er en forudsætning for klar tænkning, og derfor skal mennesker, der ønsker at udvikle og beherske tænkeevnen, træne iagttagelsesevnen og holde op med at lade tankerne drive formålsløst omkring styret af fantasien.

 

Udvikling af de mentale evner

Efterhånden som billederne akkumuleres, bliver sjælens arbejde mere indviklet, og i dens arbejde bruges den ene evne efter den anden. Alle evner ligger latent i sjælens guddommelige natur. Sjælen accepterer ikke længere den ydre verden og den direkte relation til de genstande, der opleves som enten behag eller ubehag. Den organiserer de billeder, der repræsenterer genstanden, studerer dem fra forskellige synsvinkler, reorganiserer dem og vurderer dem endnu engang. Samtidig begynder sjælen at organisere sine egne iagttagelser og konklusioner. Den bemærker, når det ene billede skaber det næste. Det vurderer rækkefølgen, når et bestemt billede mange gange følger efter et første. Den begynder at se efter det andet billede, når det første viser sig og på den måde forbindes de. Det er sjælens første forsøg på at forstå årsag og virkning, og igen er der tale om en iboende evne, der vækkes. Sjælen konkluderer, at når A og B altid viser sig efter hinanden, vil B vise sig, hver gang A viser sig. Når teorien konstant går i opfyldelse, lærer sjælen at forbinde dem som årsag og virkning, og mange af sjælens første fejltagelser skyldes, at den var for overfladisk, da den konkluderede årsagen til en virkning. Ved at organisere billederne lægger den også mærke til ligheder og uligheder imellem dem, og sjælen udvikler evnen til sammenligning. Den vælger eller fravælger pga. behag eller ubehag, og sætter legemet i bevægelse for at søge efter dem i den ydre verden, og valgene udvikler sjælens skelneevne. Den udvikler en fornemmelse af forholdet mellem ligheder og uligheder, for den foretager en opdeling efter markante ligheder, ved at adskille nogle fra andre pga. deres markante uligheder. Det medfører mange fejltagelser, som korrigeres ved senere iagttagelser, for i begyndelsen lader sjælen sig let narre af overfladiske ligheder. På den måde udvikles iagttagelse, skelneevne, forstand, evne til at sammenligne og dømmekraft, og evnerne vokser ved øvelse og gentagelse. Sjælens erkendende aspekt udvikles ved hjælp af tankevirksomhed, og ved den gentagne påvirkning og tilbagevirkning mellem sjælen og ikke-selvet.

Hvis man ønsker at accelerere udviklingen af evnerne, skal man træne dem, og man skal bruge situationer og relationer i det daglige liv til formålet. Den omtalte metode til træning af iagttagelsesevnen i hverdagslivet, kan også bruges til at udvikle evnen til at se ligheds- og ulighedspunkterne i omgivelserne. Man kan foretage konklusioner og derefter afprøve dem ved hjælp af begivenheder i livet. Man kan sammenligne og bedømme, og det hele kan gøres bevidst og med et bestemt formål. Tænkeevnen vokser hurtigt under målbevidst øvelse, og hvis den bruges bevidst, resulterer det i permanente egenskaber.

 

Sjælens træning

Når sjælen trænes i en bestemt retning svarer det til – i et vist omfang – at træne den på alle bevidsthedsplaner, for enhver målrettet træning organiserer mentallegemets tankestof, og det aktiverer nogle af sjælens evner. Den udvidede evne kan bruges til at nå et hvilket som helst mål, og den kan anvendes til alle formål. En trænet sjæl kan tage et nyt emne op, arbejde med det, få det under kontrol og til sidst mestre det på en måde, der er umulig for den utrænede sjæl, og det er formålet med disciplineringen.

Men glem aldrig, at sjælens træning ikke består i at proppe den med fakta, men i at aktivere dens evner. Sjælen vokser ikke, fordi man fylder den med andre menneskers tanker, men fordi den forbedrer sine egne evner. Mestrene, der står i spidsen for menneskehedens udvikling, kender alt, hvad der eksisterer indenfor solsystemet. Men det betyder ikke, at alle data og informationer altid ligger parat i deres bevidsthed. Det betyder, at de har udviklet kundskabsaspektet i deres natur, og når de vender opmærksomheden i en hvilken som helst retning, kender de den genstand, de retter bevidstheden imod. Det har langt større betydning end ophobning af store mængder fakta i sjælen. Det kan sammenlignes med evnen til at se enhver genstand, man iagttager, i stedet for at være blind og kun kende genstanden fra de beskrivelser, man får af andre. Sjælens udvikling vurderes ikke ved at måle mængden af de billeder, den indeholder, men ved at vurdere udviklingen af dens natur, og evnen til at reproducere alt, hvad der præsenteres for den. Evnen vil være ligeså nyttigt i ethvert andet univers, som i det nuværende, og når evnen først én gang er erhvervet, kan den bruges, uanset hvor man befinder sig.

 

Samvær med viderekomne

Sjælens træning kan i høj grad fremskyndes ved at komme i kontakt med mennesker, der er længere på udviklingsvejen. En oplyst tænker, der tænker med større styrke end man selv, kan i høj grad hjælpe, for det vil være et menneske, der udsender finere vibrationer, end man selv er i stand til. Et stykke jern, der ligger på jorden, kan ikke af sig selv aktivere varmevibrationer − men hvis det ligger i nærheden af et bål, kan det optage varmevibrationerne fra ilden i sin natur, og derfor bliver det selv varmt. Når man befinder sig i nærheden af en stærk tænker, overføres tænkerens vibrationer til mentallegemet og skaber lignende vibrationer i det, og derfor vibrerer man i sympati med den oplyste tænker. Så længe man er i vibrationsfeltet, føler man, at den mentale kraft forøges, og at man er i stand til at forstå begreber, som man normalt ikke forstår. Men når man igen er alene, mærker man, at de samme begreber fortoner sig og bliver kaotiske.

Eksempelvis kan man være tilhører ved et foredrag. Man følger det med forståelse og forstår i øjeblikket den undervisning, der gives, og man går fra foredraget med en følelse af, at man har fået større indsigt i emnet. Næste dag vil man dele den viden, man har fået, med en ven, men så opdager man, at man ikke er i stand til at gengive de begreber, der var klare og indlysende dagen før. Måske vil nogen undskylde sig med, at de faktisk godt véd det, men at det kniber med at få fat i det. Følelsen stammer fra erindringen om de vibrationer, som både mentallegemet og bevidstheden har været udsat for. Man oplever, at man havde forstået begreberne, og derfor skulle det være nemt at genfortælle det. Men under foredraget skabte mentallegemet former pga. underviserens stærkere vibrationer. De blev skabt udefra – ikke indefra. Den manglende evne til at gengive idéerne viser, at det er nødvendigt at skabe formerne for deltagerne, indtil de selv får tilstrækkelig tankekraft til at gengive formerne ved hjælp af vibrationer, de selv sætter i gang. Sjælen skal først vibrere mange gange på de højere frekvenser, før den kan genskabe vibrationerne, når den ønsker det, og sjælen kan udvikle evnen til at gengive vibrationerne, når indtryk udefra har fået den til at respondere på dem gentagne gange. Evnen hos den sjæl, der udsender vibrationerne, og den sjæl, der modtager dem, er den samme, men den ene har udviklet evnen, mens den stadig er latent hos den anden. Den vækkes fra sin latente tilstand ved at komme i kontakt med en anden tilsvarende evne, der allerede er aktiv, og på den måde stimulerer den stærkes evne den svages udvikling.

Derfor er det indlysende, at der er en fordel ved at være sammen med mennesker, der er længere på udviklingsvejen. Man stimuleres af kontakten med dem og vokser under deres påvirkning. En rigtig lærer vil derfor hjælpe sine elever langt mere ved at have dem omkring sig, end ved tale med dem.

Den nære personlige kontakt skaber en effektiv kanal for påvirkningen. Men hvis man ikke kan få denne kontakt – eller som supplement til kontakten – kan man opnå meget ved at studere, forudsat at bøgerne vælges med fornuft. Når man læser en seriøs og intelligent forfatters litteratur, skal man forsøge at etablere en modtagelig tilstand, for det gør det muligt at modtage så mange af forfatterens tankevibrationer som muligt. Ordene er forfatterens tanker. Når man har læst ordene, skal man tænke over dem, reflektere over dem, forsøge at få fat i forfatterens dybere tanke, som ordene kun delvist giver udtryk for, og afdække alle ordenes skjulte idéforbindelser. Opmærksomheden skal være fokuseret og koncentreret for at trænge ind til forfatterens sjæl gennem det slør, der skabes af ord og sætninger. Det er en form for læsning, der virker opdragende, og den stimulerer den mentale udvikling. Mindre koncentreret læsning kan fungere som tidsfordriv. Den kan forsyne sjælen med værdifulde fakta og på den måde medvirke til, at man kan blive til gavn. Men den læsning, der er beskrevet ovenfor, virker stimulerende på sjælens udvikling, og den er nødvendig, hvis man ønsker at udvikle sig for at kunne udføre tjenestearbejde.

Artikel-TANKEKRAFT-e-Bog-Annie-Besant-Åndsvidenskab
Download-fil: TANKEKRAFT - Annie Besant


Artikel-TANKEKRAFT-e-Bog-Annie-Besant-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: TANKEKRAFT