Personlighedens kulmination

Der er en interessant detalje omkring discipelskabets indledende fase, som esoterikere kalder for personlighedens kulmination. Åndsvidenskaben oplyser, at den iboende sjæl først har 3-7 inkarnationer, før den er parat til at forlade materialismens vej. I inkarnationerne får sjælen opfyldt alle sine egoistiske begær i en målestok, der tømmer dem for enhver form for tiltrækningskraft. Det er en mæthedsfase, som for altid overbeviser den inkarnerede sjæl om det forgængelige og tomheden i egoistiske begær. Det vækker ønsket om noget mere, noget større. Selv om sjælen på dette tidspunkt er begyndt at mærke længslen efter et liv, der er baseret på åndelige og humanitære værdier, er den fortsat fængslet af sine gamle bindinger og begær, som det vil tage mange inkarnationer at befri sig fra. Men hvad er det for et evolutionært skifte, sjælen indleder?

På det ydre plan er det først og fremmest et værdiskifte, der langsomt forandrer det personlige liv. Discipelskab er normalt ikke en voldsom begivenhed, som fra den ene dag til den næste pludselig forandrer livet. Det er en stille bevægelse væk fra et liv, der er fokuseret på opfyldelse af personlige begær, erhvervelse af materielle besiddelser og personlige fornøjelser hen imod et større samfundsmæssigt engagement. Udviklingen forløber over adskillelige inkarnationer. Det er visionen om at skabe et bedre liv for sig selv og andre baseret på humanitære og åndelige værdier, der er fremherskende. Når der tales om åndelige værdier, tænkes der ikke på religiøse værdier, fordi ånden i mennesket overskrider enhver religiøs definition. At have åndelige værdier betyder i vid udstrækning at arbejde for det gode, det sande og det skønne.