Disciplens første kontakt

med mesteren

Når disciplen er accepteret af mesteren opnås den første og direkte kontakt med den personlige mester. ”Det accepterede discipelskab” er det stadie, hvor man får kontakt med mesteren, og det er mesteren, der fortæller, at man er accepteret. Ikke fordi mesteren har særlig sympati for disciplen, men udelukkende fordi disciplen gennem sit samfundsengagement og den selvpålagte forædling har kvalificeret sig til ”det accepterede discipelskab”. Kontakten sker enten i fuld vågen bevidsthed eller i en drøm, og følgende kan siges om oplevelsen:

• Begivenheden står lysende klart, og der er ingen tvivl om ægtheden.
• Der er en stærk modvilje mod at fortælle andre om begivenheden.
• Der er en erkendelse af, at kontakten udelukkende bruges som et redskab i tjenestearbejdet.
• Man forstår, at mesteren aldrig afbryder kontakten, men hvis det sker, skyldes det, at sjælskontakten ikke er fast forankret.

Kontakten til mesteren kan ske som:

• En drømmeoplevelse
• En symbolsk undervisning
• En tankeform af mesteren
• En direkte kontakt med mesteren i meditation
• Et interview med mesteren i ashramen

De tre første eksempler er ofte forberedende kontakter, som prøvedisciplen i godkendelsesfasen oplever inden ”det accepterede discipelskab”. De to sidste opleves af den accepterede discipel.

Djwhal Khul nævner, at der findes psykiske oplevelser, som ligner de ovenstående, men som nemt kan være et falsum. Men de accepterede disciple ved med sig selv, at de lever op til kravene. Det ydre samfundsengagement har en sådan karakter, at den gavnlige indflydelse på andre er hævet over enhver tvivl. Det er desuden vigtigt, at man ikke afviser alle psykiske oplevelser som blændværk, for så afskærer man sig fra en vigtig indre kontakt.

Det er vigtigt at nævne, at man godt kan være en accepteret discipel uden at vide det. Mange fremtrædende kulturpersonligheder med global indflydelse har muligvis ikke bevidst kontakt til en mester i den aktuelle inkarnation. Det kan være klogt at vælge en inkarnation uden esoteriske erkendelser, hvor samfundsengagementet får 100% opmærksomhed. Men det er mennesker, der har en mystisk evne til at blive inspireret og få relevante idéer. Men de kender ikke kilden til inspirationen.

2. indvielse og discipelskab

Det, der i åndsvidenskaben kaldes for 2. indvielse, forekommer enten lige før eller efter ”det accepterede discipelskab”. Ingen får adgang til ashramen før 1. indvielse. Djwhal Khul fortæller følgende om 2. indvielse:

”Indvielsesprocessen mellem 1. og 2. indvielse er for mange den værste tid med sorg, vanskeligheder, forståelse af problemer samt en konstant indsats med at forædle sig selv, som det kaldes esoterisk, og som disciplen til enhver tid er underlagt. Udsagnet om at målet for den indviede er at forædle sig selv, er måske den mest præcise og oplysende af alle mulige definitioner på den opgave, der skal udføres”.

Alice A. Bailey: The Rays and the Initiations, p. 577-578

2. indvielse er sammenfaldende med det mål af vækst, hvor disciplen opnår kontrol over sin følelsesmæssige natur. Følelserne er ikke længere en afgørende forhindring i tjenestearbejdet. Det er en fase, hvor alt i disciplens følelsesmæssige natur bliver stimuleret for at sjælen kan forædle og gennemstrømme astrallegemet med kærlighed. Astralplanet er domineret af tre typer astralkraft: Det egoistiske begærs kraft, frygtens kraft og seksualitetens kraft. Ambition (misbrug af magt), frygt og misbrug af seksualitet er derfor de vigtigste områder, som disciplen skal forædle.