Discipelskabets faser
Discipelskabets vej består af en række veldefinerede stadier, som løber parallelt med indvielsesvejen, som også er et omfattende emne, men kort fortalt kan forskellen mellem de to veje beskrives sådan:
Discipelskabets vej er det daglige arbejde, hvor karakterudvikling, tjenestearbejde og meditation baner vejen – først for sjælens og senere åndens (monadens) oplysning af personligheden. Det er først og fremmest en udvikling af telepatisk sensitivitet over for sjælen og den indre mester.
Indvielsesvejen er de energimæssige højdepunkter eller kulminationer på discipelskabets vej, hvor konsekvenserne af det daglige arbejde kulminerer i en række permanente bevidsthedsudvidelser.
Det primære formål med discipelskab er et aktivt, oplyst og skabende samfundsengagement, der muliggøres via karakterudvikling og meditation.
 Discipelskabets fire faser og seks stadier
Discipelskabets fire overordnede forløb kan opdeles i seks stadier, der betegnes:
a. Prøvefasen, der består af 1) ”Det lille discipelskab” og 2) ”Disciplen i lyset”.
b. Godkendelsesfasen, der består af 3) ”Det accepterede discipelskab”.
c. Integrationsfasen, der består af 4) ”Disciplen på tråden” og 5) ”Disciplen i auraen”.
d. Syntesefasen, der består af 6) ”Disciplen i mesterens hjerte”.
Karakterudvikling, tjeneste og meditation
Tre vigtige discipliner skal praktiseres for at få adgang til discipelskabets vej. Det er 1) karakterudvikling og studier, 2) samfundsengagement og tjenestearbejde og 3) meditation.
Personlig udvikling, åndelige oplevelser og teoretiske studier er ofte det bærende motiv i begyndelsen. Derfor er karakterudvikling den første opgave, der er indledning til discipelskab. Tjenestearbejde og meditation kommer først senere i discipelskabet, fordi det kræver en større grad af upersonlighed og målbevidst koncentration, end disciplen er i stand til at præstere i begyndelsen.
Når disciplen i flere inkarnationer har flakket rundt som en sand søgende, vågner erkendelsen af, at formålet med udvikling er upersonligt samfundsengagement. Det betyder, at disciplen nu begynder at arbejde motiveret af at gøre godt og uden at arbejde for at opfylde egne ambitioner i livet – selv om de i lang tid stadig vil være styrende.
Når disciplen har nået et udviklingsniveau, hvor en vis grad af karakterudvikling og forædling er opnået, er tiden inde til en fast meditativ praksis, hvor der arbejdes mere målbevidst på at skabe sjælskontakt.
De seks stadier skal herefter gennemgås i detaljer for at anskueliggøre de udviklingsfaser, de repræsenterer.
|
