SYNTESEFASEN
Stadiet: ”Disciplen i mesterens hjerte”
”Disciplen i mesterens hjerte” er en fase, hvor der ikke er så meget at sige, fordi det vedrører bevidsthedsudvidelser af en sådan art, der ikke findes ord for. Djwhal Khul definerer stadiet således:
”– stadiet hvor disciplen altid er i tæt kontakt (med mesteren). Disciplen forberedes til umiddelbar indvielse, eller indvielsen er taget, og disciplen får et specialiseret arbejde. På dette stadie beskrives vedkommende som ”disciplen i mesterens hjerte”.
I syntesefasen tages 4. og 5. indvielse.
Relationen mellem mester og discipel indikerer på ingen måde, at der er et særligt følelsesmæssigt bånd mellem dem. Begge er på dette stadie lige så upersonlige som Solen, og det vil være lige så absurd at påstå, at Solen foretrækker at skinne mere på ét menneske end på et andet.
Disciplen er ved at komme i meget tæt kontakt med mesteren over alle mestre – Kristus – som også kaldes Herren Maitreya. Kontakten med ”mesterens hjerte” er en indikation på den tætte kontakt, som disciplen er ved at etablere til selve livsprincippet eller ånden.
Menneskelivets udviklingsvej er ved at være fuldført af disciplen, som nu selv er mester, for menneskelivet har ikke mere at tilbyde ud over tjenesteopgaver. Disciplen har nu evnen til at identificere sig med Det Ene Liv, har etableret kontakt og bygget en bevidsthedstråd:
-
fra hjertet til ”hjertet” i hovedcentret
-
til den egoiske lotus, der er monadens hjertecenter
-
til ashramens hjertecenter, der er mesteren
-
til Hierarkiets hjertecenter, der er Kristus
-
-
til Jordens højere selv, som er Venus-systemet
-
til solsystemets hjertecenter, som er Jupiter,
-
til Sirius-systemets hjertecenter, som er Sollogos og …
-
til et punkt i Sirius-systemet.
_________________________________
Bringes med tilladelse fra Kentaur Træning, der tilbyder konsultationer, kurser, bøger til private og erhverv. WebSite: www.psykosyntese.dk
_________________________________
|