Tre grupper af mennesker,
der bruger lavpsykiske evner
1. Mennesker med et lavt evolutionstrin. Her bruges evnerne automatisk på samme måde som mange naturfolk.
2. Mennesker som naturligt medbringer evnerne fra tidligere liv på Atlantis. Evnerne er imidlertid sjældent under kontrol, og ofte bliver vedkommende et offer for evnerne eller udnyttes i kommercielt øjemed, og når det sker, er det penge og personlig magt over mennesker, der er motivet for at bruge evnerne.
Der er desuden en stor gruppe af mennesker, som i nutiden bruger de psykiske evner på en mere bevidst måde. Når de ønsker det, kan de f.eks. ”stille ind på” en aura og give en fortolkning. Clairvoyancen er ofte delvist astral og delvist mental, hvis sansningen er baseret på oplevelse af farver og former, og den er mere præcis og ikke så farlig, som den laveste form for astral clairvoyance.
De lavere former for medfødt clairvoyance og clairaudience, skyldes et permanent gennembrudt beskyttelsesvæv ved solar plexus centret. Personerne er som sagt ubevidste om deres oplevelser, og de kan ikke styre dem. De mere bevidste medier fra kategorien, har et gennembrudt beskyttelsesvæv i forbindelse med de to centre i hovedet, som tillader informationer og inspiration at strømme ind. Ved de højere former for astral/mental clairvoyance og clairaudience bruges en kombination af solar plexus, hals-, og pandecenter. Det kan være meget individuelt.
3. Mennesker som ubevidst kommer til at åbne for evnerne pga. følelsesmæssigt chok, forkert meditation eller åndedrætsøvelser. Mange må leve med konstant at være vågne på både det fysiske plan og astralplanet. Til kategorien hører fænomener i forbindelse med sindslidelser.
|