Den snigende virkning af dette princip ligger i, at de fleste udviklingslande har en pengepolitik, der har til hensigt at tvinge en stor del af befolkningen ud i arbejdsløshed. Det meste af EU har erkendt dette og giver en høj arbejdsløshedsunderstøttelse. I USA er tendensen at give de arbejdsløse skylden og straffe dem økonomisk, mens politikerne samtidig følger en politik, der bruger arbejdsløsheden til at bekæmpe inflationen, og derved tvinger man de lavtlønnedes lønninger ned på et lavere niveau.

I det store perspektiv er den permanente fattigdom i mange nationer og i den enkelte nation verdens vigtigste økonomiske problem. Dette problem vil ikke forsvinde, før moralen ændres, sådan at fattigdom bliver uacceptabel. Først da vil menneskeheden vinde tilstrækkelig visdom til at løse problemet. Heller ikke de velgørende organisationer, der bekæmper fattigdom og sult, gør i virkeligheden noget, der kan påvirke de grundlæggende forhold, der skaber fattigdom. De gør en stor indsats i forsøget på at mildne de fattiges lidelser, men deres grundholdning gør, at de groft sagt fylder huller ud, og dermed accepterer de, at fattigdom er en nødvendighed. Dette sidste princip illustrerer, hvor dominerende denne holdning er.

Eksoterisk økonomi har i lang tid primært beskæftiget sig med en teoretisk verden med sund konkurrence, rigtig information og sund fornuft. Det ligger imidlertid langt fra økonomiens mål i esoterisk forstand, for målet er at optimere de materielle betingelser for den åndelige evolution. Menneskeheden har på denne måde opnået en stor viden om finanser og økonomi, men mangler stadig visdom og visioner. Det er nu ved at ændre sig.

”Om få år vil det ikke alene være svært at skelne erfaringsbaserede økonomer fra teoretikere. Det vil sandsynligvis også være svært at skille økonomi fra andre grene af de sociale videnskaber. Og kontakten med de øvrige sociale videnskaber kunne måske skabe en vej tilbage til økonomiens hjerte under forudsætning af en ny forståelse af mennesket og dets adfærd. Denne forståelse kunne − hvis den blev formaliseret − skabe et nyt sæt økonomiske metoder, der rækker videre end de rationelle forventninger.”

The Economist: December 19., 1998, s. 112

Denne periode er særlig fordelagtig for disciple og aspiranter til at medvirke ved opbygningen af den finansielle og økonomiske bro, der forbinder nutiden med fremtiden, og til at planlægge i overensstemmelse med behovet.

_________________________________

Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust
Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org
Direkte link til The Beacon magazine:
http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine

_________________________________