Her skal der siges et advarende ord. Man skal ikke blive så ivrig, at man identificerer sig med den idé, der er under udvikling. Identifikationen kan medføre, at man bliver "tappet" og udmattet, eller at man kan blive besat eller overskygget af de idéer eller former, som de har udviklet sig til. Det kan medføre intolerance og fanatisme. Ingen idé eller form − uanset hvor smuk den er − må medføre slavebinding.

Der findes endnu en fare, som man skal være opmærksom på. Når den oprindelige idé får et ydre udtryk, kan den blive reduceret, fordrejet eller endog forvansket og brugt til egoistiske formål af den enkelte eller af andre.

En form for fordrejning, man specielt skal være på vagt overfor, er den generelle tendens til at tillægge de metoder, der benyttes for at nå målet, for stor betydning. Hvis det sker, tabes målet af syne eller det underordnes metoderne. Det sker ofte, at en organisation bliver et mål i sig selv.

Men alle disse forhindringer og farer kan undgås ved at anvende loven om rigtige relationer, som i dette tilfælde skal bruges til at etablere rigtige relationer mellem idéen og formen − dvs. mellem den brændende iver eller den nødvendige entusiasme og med holistisk synsvinkel og kompetent handling. Det indebærer en erkendelse af det nødvendige i, at der sker en gradvis overgang fra det gamle til det nye, og i et vist omfang med rigtige og midlertidige kompromiser under overgangsperioden. Det kan alt sammen opsummeres i ordet visdom.