Neter betyder også "energi", "kraft" eller "kontrol" i abstrakt forstand. Hermed mener de gamle egyptere et "højerestående væsen" eller en "gud", men ikke adskilt fra menneskelivet sådan som man forstår det i nutiden. Ifølge de gamle egypteres opfattelse gennemtrænger Neteru menneskelivet og naturen, og i menneskeligt perspektiv udgør de derfor en "hellig" eller "guddommelig" dimension i forhold til mennesker, steder og genstande. Neterus ophøjede hellighed adskiller ikke det overmenneskelige rige fra menneskeriget, men binder det sammen med mennesket og alle ting. Man kan derfor konkludere, at Neter ikke er kraftens ophav, men en eksponent for den.

Begrebet Neter adskiller også levende og bevidst stof fra levende og ubevidst. I den egyptiske kosmologi − i alle perioder og overalt i landet − siges det, at Neter er "opstået" af urhavet, som egypterne kaldte "Nun" eller "Paut". Nogle gange refererer man kollektivt til Neteru med ordet "Pauti" eller "Pauts mangfoldighed". Dette urstof, som Neteru oprindeligt blev skabt i, er i sin helhed bevidst, og det udtrykker sig på et bestemt bevidsthedsniveau i den fysiske verden og gennem menneskesindet. I de hellige skrifter bliver de indviede enten bogstaveligt eller symbolsk frigjort fra det fysiske liv, og når det sker, bliver de "medlemmer af Paut".

Neteru befinder sig i en ideel tilstand, der består af en slags tidløs perfektion, når de er uden for den begrænsende fysiske krop og frigjort fra den fysiske verden. Men til trods for denne relativt guddommelige tilværelse på de indre eksistensplaner er de også underlagt kravet om fuldkommengørelse af deres egen gådefulde natur i samspil med menneskelivet. Det er det fundamentale princip i de gamle egypteres tænkemåde. Dette budskab var klart betonet i de hellige skrifter, og det kommer til udtryk i både tekster og monumenter.