Osirion, Dendara, Edfu m.fl.

Osirion
Mystiske Osirion
I Abydos i Øvre-Egypten (den sydlige landsdel) er der en gådefuld konstruktion ved navn Osirion, der ligger i forlængelse af Sethos I’s smukke Osiris-tempel. Osirion har et mystisk underjordisk kammer, der er fyldt med vand, og midt i denne underjordiske sø rejser en ø sig. Ifølge de gamle skrifter er det intet mindre end hvilestedet for guden Osiris før hans fornyelse og genopstandelse. I forhold til andre templer og grave er Osirion meget speciel, og derfor har formålet med kammeret naturligvis skabt alverdens spekulationer og fremprovokeret utallige teorier.
Dendaras og Edfus hemmelige krypter
I Dendara-templets krypter, som ligger skjult under templets trappeskakter, viser inskriptioner og relieffer udførlige detaljer fra et ritual, der resulterer i en opstigning til Himlen og en rejse gennem kosmiske riger. Dette klare billedsprog undergraver den herskende teori om, at disse kamre var lagerrum. Og både i Dendara-templet og Edfu-templet fører trappeopgange i øst og vest op til et mystisk tagsanktuarie, hvor reliefferne viser guddommelige væsener, der lader nyt liv strømme til mennesker i den fysiske verden. Da en sådan anvisning efter nutidens opfattelse er uopnåelig, er der grobund for spekulationer.
Hvad var intentionerne bag udarbejdelsen af disse detaljerede scener, som i lange tidsaldre blev en integreret del af arkitekturen? Hvis der virkelig fandtes et omfattende netværk af mysterieskoler i det gamle Egypten i disse lange tidsperioder, hvordan forhindrede man så, at almindelige mennesker fik indsigt i denne viden?

Tempelkrypten under Hathor-templet i Dendara
|