Henry Kjellson interesserede sig ikke kun for fortællinger om flyvemaskinelignende genstande i Bibelen. Han interesserede sig også for oplysningerne om de undere, Moses udførte før udvandringen fra Egypten − både de rituelle og de mystiske handlinger og forskrifter, der var knyttet til tjenesten i åbenbarelsesteltet og til behandlingen af Pagtens Ark. Her fremgik det tydeligt, at de gamle víse både kendte og anvendte et materiale, der udsendte en særdeles farlig stråling. Arken var opbevaringssted for dette materiale under israelitternes vandring. Arken er senere forsvundet, og det har ikke været muligt at finde den. Der nævnes mange skjulesteder for Arken.[1]

Omkring 1922 fik Henry Kjellson fat i bogen På Rätta Vägar. Den hand­lede om udgravninger i Jerusalem. Man mente, at Arkens opbevaringssted var et underjordisk skatkammer eller asyl i Ofelbjerget ved Jerusalem. Bogen var skrevet af ingeniør Millen, som var leder af udgravningerne. På Rätta Vägar er en bog, der beskæftiger sig med de samme tanker og problemer, som Henry Kjellson selv arbejdede med. Udgravningsekspeditionen søgte efter Arken i årene 1909-1911. Da arbejdet senere skulle genoptages, var der udbrudt krig, og efter 1918 var de politiske forhold ændret så meget, at arbejdet ikke kunne udføres.

Men bogen rummede en værdifuld oplysning. Den oplyste nemlig, at ekspeditionen udførte sine gravninger efter anvisninger og oplysninger fra et chiffer (eller en kode) i Bibelen, som var opdaget af dr. Juvelius i Finland. I bogen skriver Millen:

"For ca. 10 år siden kom jeg i forbindelse med dr. Valter Juvelius i Finland. Han havde opdaget et chiffer i Bibelen med et meget mystisk indhold. Det indeholder en beskrivelse af, hvor Pagtens Ark er gemt i Jerusalem, og hvordan man kan finde den."

Henry Kjellson forsøgte naturligvis på forskellige måder at opspore dette chiffer. Oplysningen i bogen så nemlig ud til at bekræfte, hvad der er sagt om Bibelen og dens chifferskrift – og hans egne arbejdsteorier og fornemmelser gik i samme retning. Det værdifulde spor, der oplyste, hvor chifferskriften skulle søges, fik han i 1957, men først i 1960 fik han fat i den og kunne tyde chifferprincippet. Den langvarige udsættelse fra 1922 skyldes, at han havde besluttet ikke at stå offentligt frem med sine undersøgelser og studier, så længe han var i aktiv tjeneste. Da han var blevet pensioneret, begyndte han efter mange opfordringer at holde foredrag i tekniske foreninger. Ved et foredrag i en mere lukket kreds kom han i forbindelse med nogle personer, der sagde, at de vidste, hvor det chiffer fandtes, som han i over 30 år havde været på jagt efter. Efter foredraget kom en kvinde ved navn Wera hen til ham og spurgte, om han kendte Millen og dr. Juvelius, for han havde jo omtalt dem i foredraget. Han benægtede og fortalte, at han i meget lang tid havde ledt efter chifferet. Wera kunne fortælle, at chifferet fandtes i deres forening.

_________________________________

[1] Der kan henvises til et dansk ingeniørbidrag til løsning af gåden om Pagtens Arks skjulested i Poul Bjørndahl Veggerbys: Nostradamus og Profetien om Pagtens Ark

_________________________________