I 1959 kom Johan tilbage til Norge og dannede verdens første fredsforskningsinstitut, International Peace Research Institute, Oslo (PRIO). I 1964 stiftede han verdens første tidsskrift for fredsforskning, Journal of Peace Research. Han var også initiativtager til fredskorpsbevægelsen adskillige år, før USA fik den samme tanke. Han blev imidlertid skuffet over det endelige resultat. Det er ikke tanken at sammenfatte hans engagement i det norske samfundsliv, for det bliver alt for omfattende. Men en sjov detalje kan nævnes: Han var ivrig efter at få de norske stortingsmedlemmer til at debattere den norske udenrigspolitik, for selvom de havde forskellige meninger, skulle de naturligvis give udtryk for dem.

Hvad er det for et demokrati, man har, når systemet styrer udenrigspolitikken uden om partierne, så den bliver et tabuemne, der besluttes i lukkede komitémøder? Den samme kritik er også blevet fremsat af den tidligere leder af Venstre Gunnar Garbo i bogen Krig er også terror (2003). Staten Norge har et nærmest religiøst forhold til storebror USA, og er der noget, staten ikke ønsker, så er det folkeafstemninger og folkedebatter om udenrigspolitikken. Ingen har kritiseret og provokeret Udenrigsdepartementet kraftigere end Galtung for dets logrende underdanighed over for USA. De norske politikere viser her en absolut mangel på etisk og intellektuel integritet.