Fire til fem gange om året − i hele 10 år − forelæste Galtung i globaløkonomi for ledelsen i to multinationale koncerner: IBM og Shell. Det typiske antal var hver gang 15 ledere fra de nationale datterselskaber i 20 lande rundt om i verden. I 1991-92 holdt han kurser i alternativøkonomi ved fire universiteter, hvor han integrerede faget økonomi baseret på menneskelige grundbehov. Han arbejder på en bog om alternativøkonomi med arbejdstitlen Economics in another key: an introduction to nonkilling economics.

I 1990-årene begyndte Galtung at interessere sig for makrohistorie, det er et studie, hvor man prøver at finde frem til mønstre og principper, der har præget verdenshistorien. Dette resulterede bl.a. i, at Galtung og Sohail Inayatullah i 1997 udgav bogen Macrohistory and macrohistorians. På de 160 første sider præsenterer forskellige forfattere tyve makrohistorikere op gennem historien og giver et sammendrag af deres bidrag. Disse tyve makrohitorikere er: Ssu-Ma Ch’ien (190-145 f.Kr.), Augustine (354-430), Ibn Khaldun (1332-1406), Giambattista Vico (1668-1744), Adam Smith (1723-1790), Hegel (1770-1831), Auguste Comte (1798-1857), Karl Marx (1818-1883), Herbert Spencer (1820-1903), Pareto (1848-1923), Max Weber (1864-1920), Rudolf Steiner (1861-1925, Oswald Spengler (1880-1936), Teilhard de Chardin (1881-1955), Pitirim Sorokin (1889-1968), Arnold Toynbee (1889-1975), Gramsci (1891-1937), Prabhat Sarkar (1921-1990), Riane Eisler og James Lovelock. På de sidste 100 sider i bogen prøver de to redaktører at finde frem til, hvad man kan lære af makrohistorien og af de tyve makrohistorikere. Bogen har fået særdeles gode anmeldelser på Amazon.com.