I august måned 1993 stiftede Galtung sammen med Fumiko og to andre den "virtuelle" og internationale konfliktløsningsorganisation TRANSCEND: a Peace and Development Network. Derefter blev vægten i Galtungs liv lagt på "praksisarbejde" − dvs. fredsarbejde − og mindre på "teoriarbejde", dvs. fredsforskning. I 1998 udarbejdede han den første manual for fredsarbejde til FN, en mini-version på 40 sider på 20 sprog. I 2000 udkom maxi-versionen på 200 sider på fem sprog. En række andre FN-manualer er under udarbejdelse. Galtung og FN har i øvrigt fødselsdag på samme dato − den 24. oktober.

I år 2000 blev hans selvbiografi udgivet, og han fik Brageprisen for sit værk. Han skriver kreativt og underholdende. Som en zen-mester holder han af at skitsere essensen i hver fortælling ved at bruge så få ord som muligt. Bogen er fuld af dramatiske konfrontationer og fascinerende møder med statsledere, politikere, oprørere, ideologer og forskere fra hele verden − ofte i eventyrlige omgivelser. Galtung provokerer − uanset hvor i verden han holder tale. I DDR i 1968 blev han midt under en tale båret ud af salen af sortklædt politi. På vej ud fortsatte han talen, indtil dørene blev lukket bag ham. Bogen er meget omfattende, og det kræver lang tid at fordøje den. Den kan faktisk anbefales til alle, for selvom man har et indgående kendskab til international politik vil man kunne lære nyt. Men den kan særligt anbefales til unge mennesker − uanset om de har fået et for stort eller et begrænset indblik i forældrenes meninger og holdninger. Bogen ser tilbage på de politiske facader og begivenheder de sidste 50 år, og desuden på mange nationers kultur. Galtung skriver også om kreativitet, om arbejds-, skrive- og forskningsglæde, og om det legende intellekt. Selvbiografien er absolut livsbekræftende. Læserne får oven i købet kapitler om livskunst og orientalsk seksualteknik.