En teori om den skabende funktion

Den seksuelle forplantningsmetode har gennem tiderne vist sig at være en væsentlig årsag til menneskehedens lidelser. Det er tilgiveligt, når de studerende spørger, om de gavnlige resultater ved at benytte den er så tilstrækkeligt værdifulde, at de kan opveje de onder, den har givet anledning til. Et dybere studie af emnet set fra et esoterisk synspunkt viser trods alt, at det er ikke selve metoden, der skaber de mange onder i forbindelse med den skabende funktion, men snarere det egentlige misbrug, der er kilden til så mange menneskelige lidelser og sygdomme.

I nutiden er lidelserne så fremtrædende, at det ser ud til at være af største vigtighed, at hele holdningen til det seksuelle område ændres dramatisk. Der bør gøres en alvorlig indsats for at ændre den misforståede og umoralske opfattelse, der er blevet forbundet med menneskets skabende funktion.

Evnen til at skabe er en af de mest guddommelige egenskaber, mennesket er i besiddelse af. Når en kvinde og en mand beslutter sig til at få et barn, er det en nøjagtig mikrokosmisk kopi af det store makrokosmiske skabelsesdrama. Sammensmeltningen af de mandlige og kvindelige organer er en fysisk genspejling af Logos’ første og tredje aspekt, hvorved det andet aspekt skabes. Det er en sakramental opførelse af det store drama ved Universets skabelse. Når den udføres med et rent motiv og i gensidig kærlighed, så forenes de to sider af Gud, der repræsenteres af manden og kvinden.

Ideelt set skulle denne sammensmeltning ske på alle naturens planer, som menneskene kan erfare. Efterhånden som det enkelte menneskes udvikling går fremad, bør det niveau, som samlejet foregår på, gradvis løftes opad og højnes. Det primitive menneske oplever det stort set kun fysisk og emotionelt. For det højere udviklede menneske er mentalverdenen inkluderet, og et vist mål af mental forening kan opnås. Det fremskredne menneske, der er ved at udvikle en intuitiv bevidsthed, bør stræbe efter desuden at opnå en forening på det åndelige plan ligesom på alle niveauerne under. Når den ideale forening er opnået, bliver de to typer af menneskelige principper gensidigt samstemt, så de vibrerer synkront og smelter sammen til ét.

Når to modsat polariserede organismer forenes, sker der en nedstrømning af kraft. Målet for og kvaliteten i denne kraft afhænger af det bevidsthedsniveau, som foreningen finder sted på. Nedstrømningen af kraft skaber en bevidsthedsudvidelse, der erkendelsesmæssigt svarer til den art og det motiv, foreningen har haft som grundlag – om den var mere åndelig end fysisk. For at opnå den størst mulige fordel af denne kendsgerning, må bevidstheden dirigeres væk fra det fysiske plan og rettes mod det åndelige. Den højeste form for kraft vil da blive frigjort, den højest mulige bevidsthedsudvidelse vil blive opnået, og de bedste betingelser vil være til stede til opbygning af legemerne til den sjæl, der er ved at komme i inkarnation. Det kan ikke nægtes, at på det nuværende stadie af den menneskelige viden og udvikling er den seksuelle forplantningsmetode årsag til store vanskeligheder for hele menneskeheden. Accepterer man derimod den tanke, at mental og åndelig sammensmeltning sker i det fysiske samleje, så kan man se, at den må være skabt med det formål at hjælpe menneskeheden til at opnå en bevidsthedsudvidelse og en erkendelse af enhed gennem erfaringer ved stadigt at gentage seksualakten.

Misbrug af seksualiteten har været og er stadig uundgåelig, hvilket må have været forudset. Til trods for den omfattende elendighed dette misbrug har skabt, har metoden spillet en stor rolle i menneskehedens udvikling og vil uden tvivl spille en endnu større rolle, når metodens højere muligheder erkendes.

Clairvoyante undersøgelser giver formodning om, at det samme princip, som en perfekt synkronisering af et modsat polariseret par kan frigive af energi fra de højere planer, fungerer overalt i naturen. Livet bag den vegetabilske form modtager for eksempel en særlig gennemstrømning af planetare livskræfter, der strømmer ned, hver gang befrugtning finder sted. Det stimulerer dens udvikling, når det sker. De nuværende højt udviklede og sensitive blomster er allerede i større målestok begyndt at reagere på den stimulerende virkning, som denne nedstrømmende kraft har. I fremtidige rodracer samt i senere udviklingsrunder vil denne reaktion i planteriget ligesom i de andre naturriger ifølge deres natur få tendens til at blive større og mere selvbevidst.