I Bibelen kan man læse ordene: ”Vågn op!” − en opfordring, der er identisk med den opfordring, som Buddha − ”den fuldt vågne” − gav sine tilhængere. At være vågen betyder, at være opmærksom. Et opmærksomt menneske vil se virkeligheden, som den er.

Østen har altid været i besiddelse af en dybtgående og detaljeret viden om menneskets konstitution og esoteriske psykologi, men historien dokumenterer, at kristendommen også har udviklet utallige mystikere og helgener, der bevidner effekten af hengiven fordybelse. Nogle blev ganske vist brændt på bålet, fordi inkvisitionen ikke forstod, hvad der skete, mens andre gik over i historien som helgener og gode eksempler på et åndeligt liv.

Ifølge Carl Gustav Jung har kristendommen ikke udviklet et system, der kan sammenlignes med hverken hinduismens eller buddhismens, og sædvanligvis vil man sige, at de kristne mystikere og helgener slet ikke mediterede, men opnåede deres høje åndelige stadie ved hjælp af bøn. Men både bøn og meditation er metodiske måder at nærme sig virkeligheden på, for begge metoder kan løfte bevidstheden og ultimativt medføre sjælskontakt og dermed forbindelse til højere bevidsthedsområder.