Mange stier fører til bjergets top, og i nutiden tilbydes der mange forskellige meditationsmetoder. Årsagen er givetvis, at det nutidige materialistiske og egoistiske verdenssyn har skabt et kolossalt åndeligt tomrum, og det genspejles i civilisationen og kulturen. Det materialistiske livssyn har gradvis fjernet nutidsmennesket fra spørgsmålet om helhed og formål. Det har fortrængt intuitionen og åndeligheden, og for de fleste mennesker udgør livet og menneskeheden ikke en helhed. For de fleste er der ingen mening med livet.

Men ifølge åndsvidenskaben er der en mening med livet – med hvert eneste menneskes liv. Ethvert menneske uden undtagelse har sin egen helt specifikke livsopgave, og hvor omfattende eller ubetydelig den end kan forekomme at være, indgår den altid i en meningsfuld helhed. Ingen lever forgæves. Når dette erkendes, vil ethvert søgende menneske stille sig selv spørgsmålet: “Hvad er min livsopgave?” Der er kun én, der kender svaret, og derfor er der kun én, man kan spørge − sjælen. Det enkelte menneske skal selv finde svaret, og svaret fås alene gennem indre erkendelse.

Meditation er en metode til at opnå denne indre erkendelse, og dermed er meditation en metode til personlig udvikling. Den personlige udvikling er menneskets bidrag til livets udvikling. Når man møder problemer, forsøger man sædvanligvis at finde løsningerne uden for sig selv. Man tror, man skal lave om på verden, fordi det ikke erkendes, at verden er et udtryk for menneskets indre værdier og holdninger. Vejen til forandring af verden er først og fremmest en indre proces. Problemerne kan kun løses fra dybderne i menneskets indre. Meditation kan føre ind til disse dybder.