Umiddelbart lyder det måske som et forbilledligt samfund, men der var to store, mørke pletter på denne civilisation – der fandtes slaver, og man ignorerede kvindens ret til borgerskab.

Den almindelige holdning til kvinderne og deres formåen var, at der fandtes flere af borgerpligterne, som kvinder ikke var i stand til at opfylde. Tilsyneladende tænkte datidens grækere ikke på, at de pligter, der blev varetaget af kvinderne, var nødvendige for byens velfærd og for selve dens eksistens − og disse forpligtelser var manden ikke i stand til at påtage sig. Det er indlysende, at moderskabet i sig selv burde have givet den absolut højeste berettigelse til fuldgyldigt borgerskab.

Kvinden var ansvarlig for barnets første indtryk i livet. Hun varetog ansvaret for udviklingen af barnets spirende tænkeevne og det vågnende følelsesliv – og det er vel unødvendigt at sige, at det er en opgave af vital betydning for samfundet? Barnets og ungdommens opvækst og opdragelse er som bekendt en forberedelse til livet som mand eller kvinde, og opdragelsen skal gøre et menneske egnet til at leve i det menneskeskabte fællesskab.

Der skal ikke herske tvivl om, at de gamle grækeres indstilling til kvinder og slaver var forfærdelig og helt uacceptabel, men disse store og mørke pletter på en civilisation, der på mange andre områder var imponerende, skal ikke stå i vejen for at undersøge, om der var elementer og holdninger, som kan være nyttige i nutidens og i fremtidens samfund.