Opdragelsen må indebære et nyt syn på både frihed og lighed. I evolutionen befinder menneskeriget sig på niveauet over dyreriget, og alligevel mener mange, at mennesket fungerer efter de samme lovmæssigheder og principper, som dyrene på det lavere bevidsthedsniveau. Ifølge åndsvidenskaben er der ingen lighed i de tre lavere naturriger – mineralriget, planteriget og dyreriget − for her bevæger evolutionen sig i retning af mangfoldighed og væk fra enhed. Ånden åbenbarer sig gennem forskellighed og ulighed. Der er ingen lighed mellem jagende og jagede dyr. Når en solsort æder en regnorm, er det uretfærdigt set fra regnormens synsvinkel. Men der findes ingen retfærdighed i dyreriget. Der er ingen etik og moral. Der er ingen forståelse af årsag og virkning. I de lavere naturriger er der derfor hverken fysisk, moralsk, mental eller åndelig lighed.

I menneskeriget går evolutionen i retning af enhed − enhed med sjælen og ånden. Derfor bør jungleloven − den stærkes frihed til at dominere og udnytte den svage − ikke være levereglen i menneskeriget. Mennesket skal udvikle enhed gennem næstekærlighed. Syntesen af frihed og lighed er netop broderskab.

Når politikerne taler om ”lighed”, betyder det som regel ”lighed med hensyn til muligheder”. Men ”lige muligheder” skaber ikke lighed, for en af de store forskelligheder mellem mennesker er netop evnen til at se en chance, gribe muligheden og omsætte den til handling.

Når børn kommer til verden, kan enhver konstatere, at de har meget forskellige evner, og man påstår, at disse evner har de fået af ”naturen” eller via generne. Men den virkelige grund til disse forskelligheder skyldes ifølge åndsvidenskaben reinkarnation. Der findes yngre og ældre sjæle − og med yngre og ældre henvises der til det antal inkarnationer, mennesket har levet før den aktuelle inkarnation.

Ifølge åndsvidenskaben er den fysiske verden et sted, hvor mennesket får oplevelser og erfaringer. Erfaringerne kan være store eller små, og resultaterne tager ethvert menneske med sig gennem dødens port. I livet efter livet – som har forskellige navne i forskellige religioner – omdannes disse erfaringer til evner − både følelsesmæssige, tankemæssige og moralske. Det er nok den korteste måde, dette store emne kan udtrykkes på. Og mennesket − som er bevidsthed − vender tilbage til den fysiske verden med de evner og talenter, som blev erhvervet under de tidligere inkarnationer i den fysiske verden. Sådan opstår menneskenes forskelligheder. Erfaringerne høstes i det korte fysiske liv, som efterfølges af en lang periode i den indre verden, hvor erfaringerne omdannes til evner og kvaliteter.