Lykke
Den passive alderdom
I dag er idealet for de fleste velhavende mennesker at sørge for en behagelig alderdom. I den sidste fjerdedel af menneskelivet skal man kunne slappe af og gøre ingenting − eller deltage i uproduktivt tidsfordriv. Passivitet betragtes som en belønning. Jo flere fridage et menneske kan få, desto heldigere og lykkeligere er det. Ikke fordi det er nedslidt eller overtræt af arbejde, men fordi det var i stand til at få så mange af sine medmennesker til at arbejde for sig, at formuen er blevet så stor, at den muliggør passivitet. Passivitet bør ikke være et livsmål.
Materiel eller immateriel lykke
I opdragelsen bør det være et ideal i alle livets stadier at skabe noget, der kan opretholde eller øge fællesskabets viden, velfærd, velstand og lykke. Navnlig er det vigtigt, at børnene lærer, at lykken ikke ligger i mængden eller værdien af de ting, et menneske ejer − at rigdom ikke består af en ophobning af materielle genstande. Børnene skal gøres opmærksom på, at ægte rigdom skabes i det indre − i sindet og hjertet. Materielle genstande har i sig selv ingen anden værdi, end den mennesker selv tillægger dem − for hvis mange mennesker begærer dem, kan andre mennesker udnytte dette begær ved kunstigt at tilføre genstanden en værdi, og afkræve den for tilfredsstillelse af begæret. Glem ikke, at alle mennesker ved livets slutning uundgåeligt skal give afkald på alle de materielle genstande, de har samlet omkring sig. Det er alene de sjælelige og åndelige værdier, der er evige, og som mennesket tager med sig i efterlivet og i kommende liv.
Børn, der får alt, hvad de ønsker sig og peger på, bliver ikke lykkelige! Børnene skal derfor lære at leve et fysisk liv i enkelhed, så de får mulighed for at erfare, at rigdommens gave ligger i mentale og moralske egenskaber. Denne holdning til de indre rigdomme er i høj grad et resultat af opdragelsen. Dette ideal er i modstrid med det, som de fleste opdrages til at stræbe efter. Denne vigtige erfaring skal indarbejdes i opdragelsessystemet, hvis man vil gøre børn og unge egnede til at leve i et samfund, der er mere menneskeligt og mindre egoistisk og materialistisk end det eksisterende.
|