Vi har set, at der er en indre verdensstyrelse, og at den oprindelig blev grundlagt af væsener, som kom til kloden for millioner af år siden. Omkring midten af den atlantiske epoke indførte disse væsener den avancerede udviklingsmetode, vi har beskrevet som indvielsesvejen.

Det var netop ved den lejlighed, at ”døren” til dyreriget blev lukket, for at forhindre tilstrømningen af flere nye individualiserede mennesker − mennesker, som skulle i gang med at lære de helt enkle og grundlæggende ”lektier” og dermed ville holde menneskehedens samlede udvikling tilbage.

Ud over hensynet til evolutionen på Jorden var der også en anden grund til, at verdensstyrelsen indførte indvielsesvejen, nemlig at en del af de væsener, som var kommet til Jorden i lemurisk tid blev kaldt bort igen, fordi der var brug for deres tilstedeværelse andre steder.

Det betød, at der blev ledige pladser i verdensstyrelsens hierarkiske opbygning. De øverste poster blev besat gennem almindeligt ”avance­ment”, men tilbage var der en række ubesatte pladser på ”laveste” niveau. De måtte udfyldes med mennesker fra jordevolutionen, og det nødvendiggjorde en ekstremt hurtig udvikling af de mest fremskredne mennesker gennem indvielsesvejen.

Denne udvikling har stået på lige siden, med det resultat at så godt som hele Hierarkiet i dag består af højtudviklede mennesker fra vores eget planetsystem. Shamballas ”rådskammer” består stadig af væsener udefra, og det vil være nødvendigt lang tid endnu, for Sanat Kumara har en udviklingsgrad, der er lige så langt fremme i forhold til en mesters, som dennes er i forhold til et nyligt individualiseret menneskes.

I det følgende vil vi udelukkende beskæftige os med disse jordiske bidrag til verdensstyrelsen, og ikke Shamballas medlemmer, for det er Hierarkiets eller Det store hvide broderskabs formulering af evolutions­planen, menneskeheden har til opgave at realisere.

Som nævnt i forrige afsnit, er Hierarkiet delt op i syv departementer, der hver især udfylder en bestemt funktion i den planetariske husholdning. På illustrationen ser vi disse syv departementer og deres relation både til Sanat Kumara og hans tre primære medarbejdere − dvs. største­delen af Shamballa, og til hele solsystemets hierarki.

Planche - Solens og planetens hierarki

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

Som det ses, svarer de syv departementer til det, man kalder de syv stråler og hvert departements funktion er nøje forbundet med den tilsvaren­de stråles egenskaber eller ”kvalitet”. Men det vil, som sagt, føre for vidt at berøre disse stråler nærmere i denne introduktionsbog, og læserne må derfor nøjes med de oplysninger, der kan udledes af departementernes funktion.

De syv departementer er ikke helt ligestillede, for tre af dem har primære funktioner, svarende til de tre grundlæggende aspekter af alle levende væsener, mens de sidste fire er underlagt det 3. store departement og repræsenterer sider eller aspekter af dettes virksomhed.

Vi kender ikke ret mange af Hierarkiets medlemmer, men vi vil nævne de væsentligste skikkelser i hvert departement og give en kort beskrivelse af deres funktion. Generelt kan man sige, at en leder af et primært departement er en indviet af 7. grad, altså to grader over en me­ster, mens en leder af et sekundært departement har 6. indvielse og kaldes en chohan.[1]

1. departement

- er beskæftiget med manifestationen af selve livskraften i fysiske menneskeformer. Det er altså rodracernes og manuernes departement. I den nuværende fase ledes det af den 5. eller indoeuropæiske races overhoved, Vaivasvata manu, som overtog embedet efter den atlantiske races leder, Chakshusa manu, og på grund af arbejdets karakter kaldes han evolutionens herre.

Han er omkring to meter høj og optræder med løveagtig værdighed. Han har bølgende, brunt hår og skæg, og hans ansigt er myndigt med brune, gennemborende øjne, der udtrykker en helt ubeskrivelig klarhed og styrke.

Foruden rodracens underracer manipulerer han også jordskorpens udseende, så den passer med planerne for de forskellige kontinenter. Til daglig er han beskæftiget med storpolitiske forhold og påvirker gennem store idestrømninger regeringsledere og statsmænd med henblik på at skabe de optimale betingelser for de forskellige mennesketyper.

Alting er planlagt tidsaldre frem og fungerer i ordnede cyklusser inden for det karmiske mønster − intet er overladt til tilfældigheder.

Hans nærmeste medarbejder er chohanen Morya, som har påtaget sig hvervet som manu for den næste rodrace. Han er særlig velkendt, fordi han er den ene af de to mestre, som gav impulsen til dannelsen af Det Teosofiske Samfund i 1875.

2. departement

- varetager udviklingen af åndelig bevidsthed i Manuens racetyper − blandt andet gennem de store verdensreligioner. Det ledes af den skikkelse, der i Vesten kendes som Kristus, i Østen som herren Maitreya eller bodhisattvaen, og som muslimerne kalder Imam Madhi. Han overtog embedet efter Gautama Buddha, og på grund af sin funktion kaldes han også ”verdenslæreren”.

Han har en lys eller ”hvid” krop af keltisk oprindelse. Hans ansigt er meget smukt med violette øjne, et blidt men stærkt udtryk og et fortryllende smil. Håret er bølgende rødgult til skuldrene, og ansigtet kantes af et lille spidst skæg. Dagligt står han under et stort fyrretræ i sin have og velsigner verden med opløftede arme.

Hans første optræden på verdensscenen efter Buddha er i skikkelse af Krishna, der udtrykker sig gennem et af Indiens største esoteriske værker Bhagavad Gita eller Herrens sang. Men bedst kender vi ham som den individualitet, der overskyggede sin discipel Jesus de sidste tre år af dennes liv i Palæstina for et par tusind år siden.

Hans nærmeste medarbejder er chohanen Kuthumi, som vil overtage embedet, når Kristus har afsluttet sin mission på Jorden. Han er den anden af de to mestre, der tog initiativet til teosofiens udbredelse og grundlæggelsen af den teosofiske bevægelse. Han var C.W. Leadbeaters og Alice A. Baileys mester, og hans nærmeste discipel gennem hundredvis af år er den tibetanske mester Djwhal Khul, som på hans vegne har givet os størstedelen af den esoteriske læres fundament gennem H.P. Blavatsky og Alice A. Bailey.

3. departement

- har ansvaret for hele den skabende virksomheds område, den intelligente aktivitet som fører til manifestationen af menneskelige civilisationer med deres kulturstrømninger. Det ledes af mahachohanen,[2] som har beklædt embedet i adskillige millioner år og på grund af arbejdets karakter kaldes civilisationens herre. Gennem sit eget og de fire sekundære departementer styrer han alle menneskets aktiviteter i de mange forskellige samfundsformer.

Han har en indisk krop og klæder sig ofte i hvide gevandter og turban. Han er høj og mager, udtrykker styrke som hærdet stål, fleksibelt og bøjeligt, og taler i korte sætninger som uigenkaldelige forordninger. Ansigtet er smalt med ørnenæse, firkantet hage uden skæg, en beslutsom mund og en skarp profil. Øjnene er dybe, gennemborende og afspejler tidernes kundskab og visdom. Han vurderer en situation med et enkelt blik, og for ham ligger fremtiden som en åben bog.

Hans nærmeste medarbejder er chohanen Venetianeren. Han realiserer en stor del af mahachohanens planer, og for ham er kulturbevægelser i deres helhed som levende historiske enheder i fortid, nutid og fremtid. I skikkelse af Plotin grundlagde han omkring 250 e.Kr. den neoplatoniske skole, der kombinerede Platons idealisme med Østens mystik.

Men ifølge Tibetaneren er det 3. departement i vor tid blevet overtaget af den ungarske chohan Rakoczy, som indtil for nylig var leder af det 7. departement. Han er altså den nye mahachohan.

Disse 3 departementschefer har det overordnede ansvar for evolutio­nen på Jorden. De arbejder nært sammen, og har daglig kontakt med Sanat Kumara i Shamballa. Alle planer udklækkes i deres bevidsthed, før de realiseres.

4. departement

- er beskæftiget med det aspekt af samfundslivet, vi kalder kunst. Det ledes af chohanen Serapis, en høj og lys ”græker” med et asketisk ansigt uden skæg, blå øjne og rødgyldent hår.

En af hans nærmeste medarbejdere er mesteren P.,[3] der opholder sig i Amerika og primært er beskæftiget med de forskellige psykologiske skoler og deres udvikling frem mod en esoterisk grundholdning.

5. departement

- varetager videnskabens funktion i samfundet og ledes af en anden ”græker”, chohanen Hilarion. Han ser yngre ud end de fleste mestre, har et smukt ansigt med en let buet næse og en bred, lav pande. Historisk kender vi han som den bibelske Paulus og senere som Iamblichos, elev af Plotin (Venetianeren) i den neoplatoniske skole i Rom.

I et forsøg på at åndeliggøre videnskabens materialisme gav han impulsen til spiritismen midt i forrige århundrede, men trak sig senere helt tilbage fra denne bevægelse, efterhånden som dens udvikling blev mere og mere betænkelig i hans øjne. Men han er stadig meget optaget af forskningen omkring oversanselige evner som clairvoyance, clairaudience, psykometri, telepati m.v.

6. departement

- beskæftiger sig med den åndelige samfundsfunktion, vi kalder religion. Det ledes af chohanen Jesus, der er så velkendt i den vestlige verdens kulturkreds. Han har en syrisk krop og er høj, mager og ”krigeragtig”. Han er meget disciplineret, med en intens renhed, jern­vilje og en brændende idealisme, som ikke tåler modstand. Ansigtet er langt og smalt med sort skæg og gennemborende, blå øjne.

Historisk og bibelsk kender vi ham som Josua, Nuns søn, Jesua i Ez­ras tid og igen som Josua i Zakarias’ bog. I det liv tog han 3. indvielse. Så dukker han op igen som Jesus af Nazareth, hvor han de sidste tre år af sit liv jævnligt bliver overskygget af Kristus. Dette liv ender med det, der er beskrevet som korsfæstelsen, hvor han tager 4. indvielse. En­delig afslutter han sin menneskecyklus med 5. indvielse i skikkelse af Apollonios af Tyana.

I dag fungerer han som Kristus’ repræsentant i kirkesager, og især hvad angår kristendommen. På grund af sin medvirken ved stiftelsen af den vestlige verdens religion har han et særligt kendskab til denne verdensdels folk og problemer.

7. departement

- har ansvaret for den fysiske manifestation og organisation af alle de andre samfundsfunktioner. Det er altså et uhyre ”bredt” område, og det er måske grunden til, at dets leder gennem lang tid, chohanen Rakoczy, har kunnet overtage det 3. departement som helhed.

Allerede i dag er han beskæftiget med den næste, 6. rodraces civilisation og kultur, og derfor kan vi forvente, at et af hans væsentligste arbejdsområder vil være USA, der jo også rummer De Forenede Nationers hovedsæde.

Men oprindelig fungerede han især som Europas mester, og i den funktion kender vi ham som Sankt Alban i det 3. århundrede, Proklos i 5. årh., Roger Bacon i 13. årh., Christian Rosenkreuz i 14. årh., Hunyadi Janos i 15. årh., munken Robertus i 16. årh., Francis Bacon i 17. årh. (videnskabens ”fader”), grev Saint-Germain i 18. årh. og endelig grev Rakoczy i det 19. århundrede og videre frem.

_________________________________

[1] Af sanskrit: ”Herre” eller ”mester”.

[2] Af sanskrit: ”Maha - stor” og ”chohan - herre”. Altså den ”store herre”.

[3] Hans navn er ukendt, og ”P” er ikke forbogstavet.

_________________________________