I relativitetsteorien påstår Einstein, at geometri skal betragtes som en gren af videnskaben om fysik. Når Einstein hovedsagelig taler om referencepunkter, faste legemer, begivenheder, koordinater, bevægelse, osv. i relation til et bestemt niveau, kan man ved at benytte en kosmisk målestok udvide disse tanker og påvise den store lighed, som referencepunkterne har til astrologi, og desuden hvordan Universet fungerer og kan forklares uden hjælp af teleskoper. Menneskets teleskop – tænkeevnen − har større visdom i sig, end alle astronomers teleskoper nogensinde kan håbe på at åbenbare.

Set i kosmisk målestok vil det første referencepunkt med artiklens formål være zodiaken, fordi den er den del af Universet, som de fleste kender. Zodiaken kan betragtes som et fast referencepunkt, fordi den omkranser det område i galaksen, hvor solsystemet befinder sig. Ifølge loven om termodynamik strømmer varme altid fra et varmere legeme til et køligere legeme. Det betyder, at der sker en overføring af energi fra en større og varmere masse til en mindre og køligere masse. I astrologien modtager planeterne deres energi fra zodiaken. Astrologien viser aldrig en energi, der strømmer tilbage til zodiaken fra planeterne. Derfor beskriver man zodiaken som et stort energiområde, og at energi bliver kanaliseret fra zodiaken − og at solsystemet, der befinder sig i området, modtager sin energi fra zodiaken. Man kan iagttage, at det generelt er de større masser, solene, der forsyner de mindre køligere masser, planeterne, med energi. Det er den kosmiske energi, der er kilden til solsystemers og planeters mindre energier.

Astrologi fungerer som et geometrisk atlas, der viser zoneopdelte kosmiske energimønstre, og de relationer, de har til solsystemet. Energier opdeles i geometriske zoner i et horoskop. Zodiaken opfattes som cirkelformet og danner et fuldt 360 graders cirkelmønster. Fortidens astrologer opfattede solsystemet som en selvstændig helhed. De navngav alle planeterne, og de fastlagde hastigheden i planeternes omløb gennem zodiakens energiområde.

Einstein mente, at alle fænomener og naturlove er de samme for alle systemer, der bevæger sig i relation til hinanden. Zodiaken er det vigtigste referencepunktsystem, og solsystemet er det sekundære referencesystem, der bevæger sig i relation til zodiaken. Derfor er solsystemets mange fænomener, energisystemer og -mønstre til stede i en mere begrænset målestok.