Koordinater og det æteriske netværk
Einstein taler om geometri som en gren af videnskaben fysik og fortsætter med at omtale Galileis koordinationssystem og Gauss’ koordinater.
"Det æteriske legeme … er et netværk af energistrømme, af kraft og lysbaner. Det udgør en del af det store netværk af energier, der ligger bag alle former, store som små (mikrokosmiske og makrokosmiske). Ad disse energibaner strømmer de kosmiske kræfter på samme måde, som blodet strømmer gennem venerne og arterierne."[1]
Galileo Galilei
Det system af koordinater, der benyttes i den esoteriske astrologi, er energibaner i det æteriske netværk, der omtales af Tibetaneren. For Einstein var banerne koordinater på papiret til måling og lokalisering af en begivenhed. I virkeligheden forbinder banerne eller kanalerne hele Universet i et enormt og gådefuldt system, der fører energien ud til alle dele af kosmos. De halvfjerds "skjulte" planeter befinder sig stadig i en æterisk tilstand, fordi de endnu ikke fuldt ud har fuldført deres tætte, ydre vækstperiode. Når menneskets fysiske syn engang bliver så udviklet, at det kan iagttage det æteriske net, vil man også kunne se de halvfjerds "skjulte" planeter. Det æteriske legeme eller netværk er i konstant bevægelse.
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 14
_________________________________
|